Enhver finanspolitisk initiativ skal sigte på et økonomisk selvbærende og økonomisk uafhængig Grønland. Dette skal opnås gennem en målrettet kontinuerlig udvikling af indenlands og eksportproduktionen. Vi skal i finanspolitikken sikre, at befolkningen har sikre økonomiske rammer, ligesom vi løbende skal arbejde for at forbedre vilkårene under disse rammer.
Enhver ressource i vores land er samfundets ejendom. Udnyttelsen af vore ressourcer til fordel for samfundet skal være grundlaget for hele samfundets økonomiske vækst. Vores land og dets befolkning skal sikres størst mulig indtægt ved handel med landets levende og ikke levende ressourcer, samt skal det sikres, og realiseres, at enhverv form for produktion af disse ressourceformer skal være på basis af størst mulig grøn energi.
Her i landet skal vi udvikle forsvarlige flerstrengede erhvervsformer der baseres på fiskeri, landbrug, fiske/-råstof industri baseret på grønenergi, turisme samt landets unikke ressourcer, såsom vand, gletscher, smykker af sten m.v.
Produktionen og erhvervslivet her i landet skal være internationalt konkurrencedygig, og man skal bestræbe sig for at disse har konkurrencedygtige omkostningsstrukturer.
Fiskernes og fiskeerhvervets samt fiskeindustriens økonomi skal forbedres markant i de næst kommende år. Dette skal ske gennem reformering af fiskeriloven og kvotetildelingerne samt gennem krav om produktion af helfabrikata samt gennem reform af eksporthandelen.
Siumut vil føre an for analysearbejdet og derfra vurderinger, med at nogle af selskaberne eksporterer deres varer (transfer pricing) til deres datterselskaber i Danmark, med priser der blot dækker deres omkostninger.
Siumut vil arbejde for etablering af en instans der kontinuerlig skal belyse befolkningen om handel og de medfølgende økonomiske aspekter der er forbundet med handler. Derfor vil Siumut realisere etableringen af en enhed der løbende skal analysere både økonomiske og politiske tendenser.
Siumut arbejder for at alle landets regioner skal have muligheden for, at udvikles mere ligeligt. Med udgangspunkt i muligheder i hovedbyerne, skal der arbejdes på at skabe lige vilkår til alle borgerne i landet, ligesom vi arbejder på, at der skal være mulighed for direkte bankbetjening.
I samarbejde og inddragelse af kommunerne, skal der udarbejdes grundlag for at kunne vurdere bostedernes udviklingsmuligheder. Man skal skabe udviklingsplaner for bygder med tæt inddragelse af alle implicerede parter hos bygdebefolkningen.
Samtlige offentligt ejede selskaber skal have afdelinger i alle regioner, og decentraliseringen skal løbende vurderes.
I de kommende år skal vort lands samarbejde med Danmarks Nationalbank styrkes på det politiske niveau, dette i relief med forberedelsen af statsdannelsen.
For at sikre lige økonomiske vilkår og solidaritet i samfundet – også i blandt kommunerne – skal uligheden i økonomien i samfundet løbende vurderes.
Da valutaens styrke og købekraft er tæt forbundne, skal man sikre at løn- og prisniveuauet ligger på et forsvarligt niveau. Lønniveauet skal fastsættes ud fra vores lands betalingsevne og leveomkostninger; det skal sikres at arbejde altid skal kunne betale sig.
Hvis vort land skal være økonomisk selvbærende, skal vi ogå sikre, at stigningen af økonomien ved den offentlige forvaltning ikke belaster mere end højst nødvendigt. Derfor skal obligatorisk opsparing indføres iblandt befolkningen. Der skal dog være en sammenhæng imellem denne forpligtigelse og den enkelte borgers økonomi i dagligdagen.
Siumut vil arbejde for at indføre 37 timers arbejdsuge, uden at sætte landets økonomi i fare, dette indføres såfremt det ikke nedsætter effektiviteten hos arbejdsmarkedet og hvis dette vil medføre stærkere familiebånd, familier med bedre kvalitetstid med deres børn og hvis dette kan bære det samfundsøkonomiske aspekter.
Det er gældende, at arbejdere og lønmodtagere i landet kan få en alderspension i deres alderdom. I forbindelse med indførelse af obligatorisk opsparing til alderdommen, skal procedurer for indbetalinger fastsættes i samarbejde med organisationerne og andre implicerede parter. Det er vigtigt for Siumut, at der løbende foretages revision af den obligatoriske pensionsopsparing.
SKATTER
Der skal laves skattereformer. Reformens grundstamme skal være baseret på arbejderklassens, borgere med mindre og middel indkomst vilkår. På den måde vil vi arbejde for, at formindske afstanden imellem samfundslags opbygningen imellem borgere med lavindkomst og stor indkomst.
Man skal benytte sig af den mest fleksible og billigste beskatningsmetode og man skal være påpaslig med den udadgående pengestrøm. Personfradraget skal løbende vurderes i forhold til eksisterende vilkår. Opsparinger til f.eks. opstart af virksomhed og til køb af bolig, skal kunne trækkes fra i skat.
For at sikre at vores land får større skatteindtægter skal man arbejde for at indføre kildeskat, således at vores lands ressourcer som har opnået en værdiforøgelse ved eksportlandende, skattemæssigt kan være til gavn for vores land.
Man skal kunne fastsætte en maksimal forskel på kommuneskatter. Fælleskommunal udligningsordning fortsætter som hidtil, når grundlaget har været; færre indtægter på grundlag af manglende indtægtsmuligheder hos de enkelte steder. De enkelte kommuner har selv ansvaret til selv at kunne fastsætte deres skatteprocent.
For at sikre en retfærdig ordning imellem kommunerne, skal den kommunale udligningsordning vurderes nøje. Man skal arbejde for, at inddrivelsesområdet tilbageføres kommunerne for at udføre inddrivel-sesarbejdet borgernært og centralt hos de enkelte byer.
Selskabsskatten skal fremadrettet fastsættes, således at det bliver attraktivt at opstarte arbejdspladser her i landet, ligesom vi skal være garant for erhvervsmæssig konkurrencedygtighed til de nabolande og de lande vi samarbejder med.
For at sikre at vort land får mest mulig gevinst fra hvilken som helst ressource, skal der fastsættes en nøje vurderet afgift af de varer der produceres fra vort lands ressourcer, dette med henblik på optimal indtjening via disse afgifter.
For at mindske afhængighed af indtægter fra afgifter, skal afgifter på varer nedsættes i takt med stigende indtægter til landet, ligesom de varer der er vigtige for erhvervslivet og folks dagligdag skal vægtes ved fastsættelser af tilpassede afgifter.
Fastsættelser af afgifter på varer, aktiver og lignende skal tage udgangspunkt i befolkningens levevilkår.
Det er i sin ret for hvilket som helst land, at kunne sætte afgifter på varer. Disse afgifter kaldes for indirekte skatteform. I andre landes anvendes moms og/-eller VAT som en del af afgiftstrukturen. Alle lande eller enkelte stater sætter størrelsen af afgiften. I samtlige Nordiske Lande sætter man momsafgift på varer som svarer til 24 % af den oprindelige pris (Finland, Åland og Island) og 25 % (Danmark, Færøerne, Sverige og Norge).
Ligesom ganske få andre lande, er vi ikke omfattet af moms-afgiften, derimod har vi mange og forskellige artede – specielt indenfor import af forskellige varer og forskellige remedier til industrien.
Vi synes fra Siumut, at de mange forskellige artede afgifter skal ophæves og derimod skal muligheden for anvendelsen af en til vort land tilpasset og flexibel moms/-afgift undersøges, en afgiftform som benyttes af de lande som vi samarbejder med, muligheden for anvendelsen af denne afgiftsform skal ikke mørkelægge, men derimod skal man åbne for evt. muligheder, uden at den nuværende administration gøres større.