Folketinget

Nyhedsbrev uge 13 2023

Skrevet af Siumuts sekretariat i Folketinget

Siumuts Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er i gang med forhandling til den danske finanslov.

Her stiller hun flere krav til SVM-regeringen, som vil tage afsæt blandt andet omkring litteratur, historie, kultur, tilgængelige materialer på grønlandsk, invitationer til finanslovsforhandlinger, forskellige puljer, miljøhensyn, fødevareområder samt erhvervsudvikling.

Aki-Matilda Høegh-Dam sætter også krav på, at fordeling af midler til både Grønland og Færøerne fra dansk finanslov skal ske separat, da Danmark har færre ansvarsområder overfor Færøerne end for Grønland. Nuværende fremgangsmåde er nemlig, at de grønlandske og færøske medlemmer af Folketinget forhandler i samme pulje, der er på 30 millioner kroner.

Der vil være møder med finansminister Nicolai Wammen i den kommende tid, hvor Aki-Matilda Høegh-Dam skal præsentere sine mål til den danske finanslov.

Ud over det har der været meget travlt for både Aki-Matilda Høegh-Dam og sekretariatet af partiet.

Tidligere denne uge var der således partilederdebat, som hun deltog i.

På talerstolen i Folketinget gjorde hun igen det klart, at hun ikke var tilfreds med, at der ikke er blevet udpeget Kalaaleq eller Inuk, som skal varetage posten som Arktisk Ambassadør.

Efter alt hvad jeg har hørt jer tale om i dag, burde ønsket om at forsvare sit folk, sit demokrati, og medbestemmelsesret, være et af de mest fundamentale værdier vi alle burde kunne støtte hinanden i, såfremt at vi havde et reelt fællesskab, påpegede Aki-Matilda Høegh-Dam under sin tale.

Torsdag var hun igen på talerstolen i forbindelse med første behandlingen af forslag til ændring af arbejdsmiljøloven i Grønland.

Dermed var Siumuts Folketingsmedlem på talerstolen i tre dage i træk. Det skete altså i forbindelse med partilederdebatten, førstebehandlingen af finanslovsdebatten samt behandling af forslag til ændring af arbejdsmiljøloven i Grønland.

Fredag byder dagen på møde om forsvarsforlig med Nordatlantiske medlemmer, samt møde med finansminister Nicolai Wammen.

I den kommende tid skal Aki-Matilda Høegh-Dam på en del rejser, hvor hun blandt andet skal hjem til Grønland.