“Sjældne jordarter” udnyttes især i lande med enevælde. Som et demokratisk land har vi en forpligtelse over for vores partnere. Det er nødvendigt at holde inde med tornerosesøvnen og tage et ansvar.
Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut
Oversat (AI) – Vort ejerskab over alle landets naturressourcer er bekræftet i Selvstyreloven, hvilket sikrer fuld autonomi over, hvordan Grønlands naturressourcer skal udnyttes. I Siumuts optik skal denne autonomi også ske med fuld inddragelse af lokalbefolkningen.
Mineraludvindingens potentielt store indflydelse på vores økonomi er noget, vi er meget opmærksomme på. Det er nødvendigt at inkludere og gøre brug af landets naturgivne ressourcer. Hvis det skal lykkes skal vi begynde at være mere proaktive.
Udvinding af mineraler og deres anvendelse skal drives på en måde, der maksimerer den økonomiske gevinst for Grønland og dets befolkning. Og vi er alle klar over, at dette kræver en betydelig tiltrækning af investeringer. Hvis vi derfor ikke blot skal være tilskuere, er det nødvendigt at sikre en øget deltagelse af grønlandske virksomheder inden for mineralsektoren.
For eksempel bliver “sjældne jordarter” i høj grad udnyttet i lande, der regeres enevældigt, og jeg mener, at vi som et demokratisk land har en forpligtelse over for vores partnere til også at give Grønlands bidrag. Det er ikke nok bare at se passivt til; vi er også nødt til at handle aktivt.
Vi skal gøre brug af sjældne jordarter, inklusivt andre vigtige materialer, på en måde, der ikke skader menneskers sundhed, naturen og miljøet. Det er en eftertragtet vare. Som land har vi et medansvar til at bidrage med hvad vi har og levere vores del. Vi og vores globale partnere skal begynde at adressere de behov vi har.
Lad os holde inde med vores tornerosesøvn, tage et ansvar og gøre brug af vores økonomiske potentialer – det er trods alt den fjerde erhvervssøjle vi taler om.