Fra Siumut vil vi slå fast, at det på ingen måde er Siumuts mål, at Grønland skal være medlem af EU. Derimod lægger vi vægt på at styrke samarbejder, som kan skabe mærkbare fordele for vores land og befolkning.
Vi kræver imidlertid, at processen omkring et mærkbart tættere samarbejde med EU og Danmark foregår åbent og ikke mindst, at den ikke gennemføres hen over hovedet på Inatsisartut. I Siumut finder vi det dybt problematisk, at vi overhovedet ikke er blevet orienteret om, hvad aftalerne og drøftelserne indeholder, hvilke krav der er blevet stillet, og at vi ikke er blevet inddraget.
I Siumut kritiserede vi kraftigt en lignende fremgangsmåde i 2021. Vi husker også, hvordan den daværende formand for Naalakkersuisut blev mødt med omfattende kritik fra oppositionen, da fremgangsmåden omkring Parisaftalen blev fremlagt, fordi Inatsisartut og befolkningen ikke var blevet inddraget åbent i processen. Blandt kritikerne dengang var sågar den nuværende formand for Naalakkersuisut, som bestemt ikke holdt sig tilbage. Derfor er det meget alvorligt, at det nu ser ud til, at den samme fremgangsmåde blot videreføres af den nuværende formand for Naalakkersuisut, og at man tilsyneladende ikke har taget ved lære af det.
I Siumut har vi ingen konkret viden om, hvilke betingelser der er knyttet til EU’s omfattende investeringer i Grønland, eller hvad drøftelserne har omhandlet. Vi er heller ikke blevet inddraget. Det til trods for, at vi har ønsket en åben forvaltning, at de rette procedurer følges, og ikke mindst at processen foregår på en ordentlig måde. Når der er tale om en aftale af så stor betydning og et sådant omfang, kan det ikke bare accepteres, at processen gennemføres uden inddragelse af Inatsisartut og befolkningen.
Naalakkersuisut fremstiller i dag et tættere samarbejde med EU som noget, der i høj grad vil være til gavn for Grønland. Der tales om investeringer i kritiske råstoffer, grøn energi, infrastruktur, uddannelse, boliger, fiskeri, turisme og erhvervsliv samt om et tættere politisk samarbejde.
For mange borgere kan dette lyde både positivt og meget interessant. Men uanset hvor attraktive omfattende investeringer måtte forekomme, må de ikke træde i stedet for kravet om politisk åbenhed og inddragelse af Inatsisartut og befolkningen, når vi ikke kender de konkrete betingelser, der følger med investeringerne. Penge må ikke gøre os blinde.
Siumut er ikke imod et samarbejde med EU. Men hvis Grønlands langsigtede strategiske position skal fastlægges, uden at der først har været en åben politisk debat, og uden at Inatsisartut er blevet tilstrækkeligt inddraget, så er vi imod det.
Fælleserklæringen skaber ikke i sig selv juridiske eller økonomiske forpligtelser. Derfor er det afgørende at få klarlagt, hvilke konkrete aftaler, initiativer og forpligtelser der senere skal fastlægges for at føre samarbejdet ud i livet.
Siumut kræver derfor, at Naalakkersuisut fremlægger de samlede politiske og økonomiske rammer for det nye samarbejde med EU for Inatsisartut, herunder de konkrete betingelser for investeringerne samt de forpligtelser og økonomiske konsekvenser, der er forbundet hermed.
Grønlands fremtid skal ikke formes på pressemøder eller bag lukkede døre. Den skal formes gennem åbenhed, demokratisk debat og i tæt samarbejde med landets befolkning og Inatsisartut.