Siumut har indtil nu undladt at kritisere Formandskabets beslutning offentligt. Den 2. september 2026 rettede vi ellers vores principielle indsigelse direkte til Formandskabet og gav dem tid til en besvarelse. Det gjorde vi af respekt for Formandskabet og dets særlige ansvar og vores forretningsorden for at værne om Inatsisartuts arbejde og medlemmernes parlamentariske rettigheder. Men Siumut har fortsat ikke fået svar – hvilket vi dog ikke er overrasket over.
I stedet har Formanden for Inatsisartut udsendt en ny pressemeddelelse, hvor det understreges, at medlemmerne fortsat har mulighed for at fremsætte forslag.
Det har Siumut aldrig bestridt. Problemet er, at Formandskabet efter afleveringsfristen har begrænset, hvor mange rettidigt indleverede beslutningsforslag der kan behandles under EM2026, og har anvendt d’Hondts metode til fordelingen mellem partierne.
Siumut indleverede 25 beslutningsforslag inden fristen. Efter den formelle gennemgang og de efterfølgende rettelser havde Siumut 9 beslutningsforslag samt 3 med mindre tilpasninger, altså 12 forslag der opfyldte formkravene. Men Siumut må åbenbart kun få 5 beslutningsforslag på dagsorden til EM 2026.
Vores principielle spørgsmål er derfor fortsat ubesvaret: Hvor i Inatsisartuts forretningsorden findes hjemlen til at begrænse behandlingen af rettidigt og korrekt indleverede beslutningsforslag efter en partikvote baseret på d’Hondts metode?
Demokratiets spilleregler må ikke ændres undervejs. Derfor er sagen endnu mere alvorlig, fordi Udvalget til Forretningsordenen hverken er blevet indkaldt eller inddraget, inden den nye praksis blev indført, hvor samtlige partier (herunder Siumut) ellers er repræsenteret. Når medlemmernes parlamentariske rettigheder berøres, bør spillereglerne ikke ændres administrativt efter afleveringsfristen!
Man bør ikke først ændre spillereglerne og bagefter forklare dem. Derudover har Formandskabet besluttet helt at fjerne spørgetimerne til Naalakkersuisut under EM2026. Udviklingen taler sit tydelige sprog: EM2025: 6 spørgetimer. FM2026: 3 spørgetimer. EM2026: 0 spørgetimer.
Spørgetimerne plejer at ligge onsdag kl. 10.00–11.00, mens den almindelige behandling af dagsordenspunkterne først begynder kl. 11.00. Derfor har Siumut meget svært ved at forstå, hvordan fjernelsen af spørgetimen kan begrundes med ønsket om at skabe plads til flere dagsordenspunkter. Det gælder ikke mindst, når EM2026 samtidig er planlagt med 35 mødedage mod 31 ved EM2025 og 24 mødedage ved EM2024.
Mere bureaukrati – mindre parlamentarisk kontrol. Når spørgetimen fjernes, mister medlemmerne et direkte redskab til uden forudgående anmeldelse at stille Naalakkersuisut spørgsmål og få umiddelbare svar. Konsekvensen kan blive, at flere spørgsmål i stedet må stilles skriftligt gennem §37. Det betyder mere sagsbehandling og større administrativt arbejde hos både Inatsisartut og Naalakkersuisut.
Vi risikerer altså mere bureaukrati og mindre direkte parlamentarisk kontrol. Siumut har bevidst ikke indleveret forespørgselsdebatter til EM2026. Vi har som opposition valgt at prioritere beslutningsforslag, fordi vi ønsker at fremlægge konkrete politiske alternativer, som Inatsisartut kan stemme om, og som kan føre til konkrete beslutninger og handlinger.
Derfor handler denne sag ikke kun om Siumuts forslag. Når behandlingen af medlemmernes beslutningsforslag begrænses, Udvalget til Forretningsordenen ikke inddrages, og spørgetimen til Naalakkersuisut samtidig fjernes, tegner der sig efter Siumuts opfattelse et alvorligt parlamentarisk problem.
Formandskabet skal først og fremmest værne om Inatsisartuts arbejdsbetingelser og parlamentariske rettigheder – også når den parlamentariske kontrol kan være besværlig for Naalakkersuisut og administrationen.
Siumut forventer derfor fortsat svar på tre grundlæggende spørgsmål:
1. Hvad er hjemlen til begrænsningen og brugen af d’Hondts metode?
2. Hvorfor blev Udvalget til Forretningsordenen ikke inddraget?
3. Og hvorfor fjernes spørgetimen, når den ellers normalt ligger uden for Inatsisartuts almindelige behandlingstid?
Siumut opfordrer Formandskabet til klart at redegøre for sin beslutning og til at genoverveje den. Samtidig bør Inatsisartut formandskab fremover sikre en tættere dialog og et tættere samarbejde med partierne. Beslutninger, der ofte træffes hen over hovedet på partierne, må ikke ende med at svække den samarbejdsvilje, som vi fortsat ønsker at bidrage med.
Hvis medlemmernes parlamentariske rettigheder fremover skal begrænses på denne måde, skal dette ske via åbent dialog, med klar hjemmel i forretningsordenen og efter en beslutning i Inatsisartut – ikke gennem en administrativ ændring af spillereglerne og efter afleveringsfrister.
Inatsisartut er landets øverste folkevalgte myndighed og den lovgivende forsamling, som skal føre kontrol med Naalakkersuisut. Formandskabet skal værne om og styrke Inatsisartuts parlamentariske arbejde – ikke begrænse det.