Meninger

Topledelsen i Kommune Kujalleq bør være mere ærlige i deres arbejde

For nyligt meddelte Inuit Ataqatigiit, at de havde opsagt deres samarbejde med Atassut og man begrundede blandt andet dette med, at Atassuts arbejdsindsats i udvalget hvor de har formandsposten ikke havde fungeret tilfredsstillende

Af Anders Olsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Kujalleq og Inatsisartut, Siumut

(Oversat) Vi er fra Siumut forstående overfor denne vurdering, dog kan vi sige, at det samme er gældende for de fleste udvalg i kommunalbestyrelsen hvor arbejdet i mindre eller større omfang har været lige så sløjt, her tænker vi også på de Udvalg hvor Inuit Ataqatigiit selv har formandsposterne.

Vi har fra Siumut op til flere gange krititiseret udvalgsformændenes indsats i Udvalgene, hvilket blandt andet skete i efteråret under kommunalbestyrelsesmødet hvor vi tog det op. Man har endda ikke kunnet underskrive mødereferaterne ligesom det er blevet almindeligt, at indkaldelserne til udvalgsmøderne udsendes i sidste øjeblik, hvor de fordeles til udvalgsmedlemmerne, derfor mener vi, at det er alt for ensidigt kun at pege på Atassut som syndebukken der ikke skullet have passet deres arbejde godt nok i denne forbindelse.

Siden vi startede den nye valgperiodes arbejde i kommunalbestyrelsen, er dagsordenspunkterne også kommet alt for sent ud, hvor det indimellem har været således, at dagsordenspunkterne ikke var forberedt godt nok, og man eftrerfølgende har måttet udskyde enkelte punkter til senere drøftelse. Som eksempel kan nævnes, at førstebehandlilngen af budgettet for 2022, som ellers var på dagsordenen har måttet udskydes, fordi punktet ikke var forberedt godt nok.

Derfor er det efter Siumuts mening skudt helt forbi, at man fra Inuit Ataqatigiit har været så ensidige overfor deres samarbejdspartner, det hører ingen steder hjemme – så hvis man vil være ærlige om den daglige drift, som så mange gange har været sløset forberedt og ubrugelig, så vil det være mere passende, at meddele dette overfor borgerne.