Jeg står her med et mandat fra Grønland, ærbødig men stolt på vegne af mine landsmænd. Stolt fordi for første gang siden 1953 grønlandsk endelig har opnået status som berettiget sprog, på Folketinget som er Danmarks og Rigsfælleskabets øverste lovgivende forsamling. Et resultat vi har kæmpet for og betalt høj pris for, i alt for mange år.
Dette lille men berettige resultat, har pressen specielt i Danmark været meget årvågne overfor, specielt da jeg jo taler en smule dansk. Forstå mig ret, dansk og grønlandsk er skriftligt som mundligt så langt fra hinanden, selv fagfolk i sprog betragter grønlandsk for det sværeste sprog at lære. Mit danske er langtfra godt nok til et politisk dialog i Dansk. Det håber jeg at I ærede medlemmer vil respektere.
Det talte grønlandske sprog er en bekræftelse på vores identitet, derfor er jeg taknemmelig for at grønlandsk endeligt er blevet godkendt i denne sal. Det havde dog været endnu bedre, at der også var blevet indført simultant tolkning.
NĂĄr det er sagt og skrevet, sĂĄ er jeg er ikke et sekund tvivl om, at jeg -med mine forstĂĄende medarbejdere, vil kunne opnĂĄ politiske resultater, hvorend jeg bliver valgt eller, hvor der bliver kaldt pĂĄ mig.
Selv den mangelfulde indførelse af grønlandsk fra Folketingets formandskab, som gerne må give genklang oppe i det høje nord Grønland, hvor grønlandsk i alt for mange offentlige og virksomheder, er et andenrangs, ja endog en ligegyldig fremmedsprog, selv på mange grønlandske og ovenikøbet i mange Selvstyre ejede virksomheder.
At grønlandsk er hovedsproget i Grønland er i alt for mange steder blot et ord på et stykke lovpapir, men ikke følges trop hvor forhandlinger, beslutninger og handling tages.
Denne mismatch eller mangel respekt for sprog og kultur som specielt danskerne har i Grønland. Selvom jeg nødig vil sætte mig ind i hvilke mindset eller tankegang der rører sig hos danske vs grønlandske, så er det min fornemmelse, at denne manglende respekt reflekteres hos grønlændere når vi bliver tvunget eller påduttet et dansk pas.
Selvom Grønland i flere idrætsgrene har deres egne landshold, er vort land Grønland endnu ikke en politisk accepteret nation. Det selvom alverdens miljø- og klima fagfolk kan se, at Grønland langtfra er som Danmark. Selv EU betragter Grønland som deres egen arktiske vindue.
Hvis kriterier for at få dansk indfødsret eller statsborgerskab, med eller uden håndtryk, gjaldt alle, ville i værste fald ingen i Grønland bestå.
Selv som folkevalgt medlem til det såkaldte Rigsfælleskab øverste lovgivende mydighed Folketinget -føler jeg mig dansker? Dertil kan jeg kort svare -Nej!
Omkring statsborgerskabet: Selvom grønlændere for 70 år siden ufrivilligt fik indprintet og tvunget en dansk nationalitet, og hermed teknisk og politisk fik frataget vores arktiske herkomst. Alle og enhver -selv i Danmark- kan jo se, hvem der er en stakkels grønlænder.
Selv dette lovgivende forsamling har mange politiske tiltag, for at mindske eller hele på det integrations sår, som alt for mange af grønlandsk herkomst slås med i det danske samfund. Det selv vi skriver år 2023.
Det grønlandske folks påtvungne danske pas, pga. Den Danske Stats internationale-, miljø- og geopolitiske ambitioner, kan ikke længere retfærdiggøres, selv FN’s specielle rapporteur, har ikke overset det.
At FN tilmed påtaler særlige mere eller mindre uheldige menneskeretlige sager, som der snarest bør tages hånd om.
Undskyldninger pĂĄ mode:
Med alt andet end retfærdigt og ærligt ærinde blev Grønland i 1953 indlemmet i det danske kongerige. En tvangs indlemmelse der er langtfra matcher det romantiske stjernestøv HC Andersens fortællinger. Hvorlænge mon vi vækkes af det Holberg’ske “drømmer jeg eller er jeg vågen”.
Politikerne og særligt Statsministeren omend virkeligt trægt, har tendens til at give undskyldninger, selv for flere årtier gamle sager, for eksempel; Godhavn børnene, og de grønlandske “Eksperiment børnene”, og nu må vi se med spiralskandalen.
Hvornår mon det eklatant menneskeretsligt dårlige plet, som Danmark har tvunget ned over lokalt grønlandske folkevalgte ophæves og opløses.
Hvilke nation eller en region, med deres egen folkelige stolthed, som selv af andres alskens solemærker, hvor enhver kan se at den har sin egen identitet, og bør have sin egen suværenitet.
Hvis Danmark ønsker et reelt og ligeværdigt “Rigs”-fællesskab, sĂĄ mĂĄ Færøerne og Grønland prioriteres, bygges grundigt op og ikke forhastet. Fru statsminister, det vi ønsker er et gensidigt respektfuldt og ligeværdigt fællesskab, er der for meget forlangt?
Selvstændigt Grønland:
Omkring Grønlands selvstændighed, er der flere og flere der er træt af at se “rødt”, vi i Grønland forstår det som, Statsministeren siger, tving os ikke til at åbne op for sager hvor Den Danske stat kan blive taget med “bukserne nede”. Eller rettere, dokumenter der evt. kommer til at vise at Den Danske Stat har drevet rovdrift på Grønland, på området som militært og i internationale organisationer som omkring kvoter på fisk og havpattedyr, Arktiske Råd, Forsknings sager etc. etc. Ja muligvis også i helt andre sammenhænge.
Endvidere vil jeg derfor spørge Statsministeren -hvornår mon det tvungne danske statsborgerskab komme på retræte faddet…? Statsminister Ms Frederiksen: I beg you, tear down that colonial wall.
I Grønland er der 4 umiskendeligt 4 årstider. Nordpå om vinteren ser vi ingen sol i flere måneder. Det er så mørkt. at vi -for at sove- ikke engang behøver at lukke øjnene.
Nogle danske politikerne kan jeg have min tvivl om de kender til balance, men jeg kan sige dig, at vi Arktiske folkefærd kender til det gennem naturen. Solen vi har savnet i vintermånederne kommer tilbage om sommeren i fuld vigør.
Da spiller klokken ingen rolle, om børn spiller fodbold, mens den tilkaldte danske håndværkere eller direktør sover. Der er familerne og børnene fuldstændig ligeglade med. Derfor er det ikke kun sproglige, men også en del tidsfaktor og kultur forskelle.
Grønland kend din PRIS:
Andre nøjes med at have til dagen og vejen, mens andre tænker profit og bankkonto. Men hvis nogen gør krav på vort land Grønland vil vi gerne selv sætte prisen, os og ingen andre. Det er det “vesten”kalder “sælgers marked”.
Grunde-, Ejendoms-, Tulipan- og “køb bananer” priser og værdier kender Told og Skat alt til, men jeg skal også huske at sige -det gør hval fangeren med sin “mattak” hvalspæk også!
Grønlandsk tolkeordning:
Det kan være at Folketingets Formandskab tænker, Markus er kun suppleant, vi redder -grønlandsk og tolke ordning- stormen af, hans tid er forbi imorgen.
Jeg skal hilse og sige, at der i 1953 kommunikations og medie mæssigt var meget langt mellem Grønland og Danmark, idag er det kun en taste afstand. Var vi inde på at redde stormen af til imogen -mon det litterært bevidste folk her på salen ved F. Nolans “Hvide nætter Rødt daggry…? Mens dagen lakker for enden i Danmark, så er eftermiddagen knap forbi i Grønland -det er prime time for gode opskrifter, kun “Inuit” (Grønlænderne) ved om Selvstændighed er på menu kortet m.m.
Fat mod, tiden er med os.
Til mine frænder i det høje nord, hvor kulden, sneen og isen er ved at finde indpas, hvor alle er ved at finde deres varme klæder, hvor rensdyr jagten og “Ukiap Seqerna pukkilisoq” / Efterårets smukke nedgående sol, der bekræfter, hvor ens sommer- og jagt forråd lakker mod enden. Et arktisk folk der takker naturen og den “høst” proviant de får deraf naturgivne ressourcer -såsom; fugle, fisk og dyr.
“Du er ikke alene”
“Selvom danskerne ynder at sige at have oplevet “det specielle grønlandske forhold” så ved du ligesom mig, kære far, at der er noget der hedder “det specielle danske forhold” fx. Fugtigt vejr, ingen jagtmarker, ingen permafrost, ingen is, ingen bjerge, jo den lille bakke kalder danskerne ganske vist “Himmelbjerget” -se at kalde en knold på jord for Himmelbjerget -det er siger jeg “Det er det specielle danske forhold”
Kære Statsministger -giv agt:
Jeg siger dig, hvis du ærer og værdsætter Arktis rigsfælleskabat, da bør du lytte til det grønlandske folk. Sæt grønlandske medarbejdere på de områder som endnu Staten kører for Grønland, hvis du ikke iværksætter det frivilligt får du problemer. Den grønlandske selvstændigheds brise skal du respektere og tage i agt.
Selvstændigheds pessimister…?
Hvis nogen, i denne sal eller for den sags skyld i Grønland, stadig ikke tror på et selvstændigt Grønland. Så er der en verden der venter på at byde på vore råvarer, hvad enten det er til lands eller til søs.
Kære pessimester -hvis der er nogle, tro på dig selv, hvis ikke gå til psykolog og be’om at blive kvit med din underdanighed.
Kære landsmænd: På alle fronter, handelsmæsssigt, uddannelses mæssigt, orgasations, miljø- og sikkerheds teknisk: Lad os bygge en bro til hele verden og ikke kun til Danmark.
Jeg gentager med alle de råvarer til lands og til søs. Grønland kan selv -hvis viljen er tilstede kan vi opnå det vi vil, dvs. “inoqat” / kære landsmand -hvis du vil.
Udvist til Siberien..?
Kære mine “nunaqqatika” landsmænd “takuliv” vi ses snart, Sovjet landsforviste i sin tid sine egne fjender til Siberien, men jeg kommer gerne til samme tørre klima forhold —langt mod nord, regn og fugtigt vejr er ikke min kop te.
Sidst men ikke mindst: Folketinget, Siumut, Aki Matilda, de grønlandske vælgere tak for tilliden. Tak for I gav mig mulighed for at markere nogle vigtige synspunkter. Its a dirty job, but somebody has to do it.
Jeg skal love for at jeg gjorde mit bedste i den korte tid jeg havde til rådighed er på Christianborg. Aki, hvis du skulle have brug for støtte i arbejdet, du ved hvor jeg er.
Kære Aki Matilda: håber du fører GL Selvstændigheds mission depechen videre, de resterende medlemmer i denne ting, i gør klogt i at støtte hende i denne sag.
—
Denne er den danske versionering af den Grønlandske tale, er længere, da der immerværk er behov for at forklare grønlandsk inforståede terminologier. Sprog formulerings og kulturforskelle kan gøre, at nogle sætninger kan se anderledes ud, men dette er den danske version som jeg har godkendt.