Folketinget

Begivenhedsrig uge pĂĄ Christiansborg

Af Siumuts sekretariat i Folketinget

Det har været en travl uge for Siumuts Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, hvor hun har deltaget ved forskellige møder i løbet af ugen.

Socialdemokratiet inviterede partier til et temamøde om ’Børn og unges trivsel og dannelse’. Temamødet blev holdt på Marienborg mandag eftermiddag, og her deltog Siumuts Folketingsmedlem og partiets sekretariat ved mødet.

På temamødet var der fremlæggelser fra danske akademikere, hvor Folketingsmedlemmer havde mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

På mødet var alle partier enormt interesserede i at lytte og bidrage og diskutere tingene på en fordomsfri måde.

Tirsdag var det fisker-og fangernes dag i Grønland. Dagen blev også markeret på Det Grønlandske Hus i København, som Aki-Matilda Høegh-Dam også deltog i. Her var der kaffe og kage, og Aki-Matilda Høegh-Dam havde ligeledes tid til at få snak med de grønlandske borgere i Danmark.

Foreningen Mentor Immanuel, der rådgiver grønlandske familier i Danmark i sager inden for socialområdet, var på besøg hos Siumuts kontor på Christiansborg onsdag. På mødet blev der fremlagt flere udfordringer, når det gælder anbringelse af grønlandske børn i Danmark uden for hjemmet.

Der sker uhensigtsmæssige anbringelser uden for hjemmet af grønlandske børn i Danmark, og mødet beviser, at der fra politisk side skal blive ved med at kæmpe for de grønlandske børn. Siumut i Folketinget håber på, at den tætte kontakt med foreningen Mentor Immanuel fortsætter i denne valgperiode.

– Udover flere forskellige møder har jeg mødt mange nye ansigter, som netop er lige blevet valgt ind som Folketingsmedlemmer. Jeg var den yngste medlem af Folketinget i den seneste valgperiode, og jeg havde fornøjelsen af at møde Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance sidste uge, da hun er nu den yngste folkevalgt medlem. For at byde hende velkommen gav jeg hende symbolet Ydun, der er ungdommens gudinde indenfor nordisk mytologi, siger Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam.

Næste uge byder på flere spændende møder, og Siumut i Folketinget sender et nyt nyhedsbrev for at give opdatering, om hvad der sker i Folketinget.