Meninger

Vi må have nærdemokratiet tilbage

Det er nu på tide, at få demokratiet tilbage. Man skal tage befolkningens levevilkår og dens ønsker som udgangspunkt for beslutningerne, hvor den tages med på råd. Vi vil ikke udelukkes fra at bidrage til resten af landet, hvorfor det er nødvendigt at vi bliver en selvstændig kommune igen

Af Lars Poulsen, medlem af Inatsisartut, Siumut

I Tasiilaq og dens bygder tøver vi ikke over, at blive en selvstændig kommune, og det er på tide, at myndighederne lytter til de budskaber der bliver bragt op.

I et demokratisk land, bør der være råderum og større albuerum for de kredsmandater, som er blevet folkevalgte i modsætning til, at sætte lid til den store centralstyring.

Befolkningens stemme og budskaber skal være vigtigere parametre end de folkevalgtes. Forkerte og ikke tilpassede beslutninger taget hen over hovedet på befolkningen skal stoppe. Man skal tage befolkningens levevilkår og dens ønsker som udgangspunkt for beslutningerne, hvor den tages med på råd.

Befolkningen er blevet frarøvet dens frihed. Det er i særdeleshed nødvendigt, at vi får vor frihed tilbage. Nærdemokratiet er ikke-eksisterende, og vi vil have medbestemmelsesret, især når vi står i en hel anden geografisk position end resten af kysten.

Man kan ikke sammenligne forholdene i Nuuk og Tasiilaq, og myndighederne respekterer ikke vores forskellighed og afsides beliggenhed, og man vil ikke indse, ej heller anerkende det.

Borgerservicen er bureaukratisk og styres af systemet og er efterhånden meget upersonlig, servicen skal igen have borgerne i centrum.

Betjeningen af børn, unge og familier bliver administreret som i vest og er slet ikke egnet til forholdene her, og det er fuldstændigt uacceptabelt. Vi må lave en administration tilpasset livsstilen og kulturen her, og vi er ikke sat i verden til at være tilskuere og blive svigtet.

En af de vigtige ting i Tasiilaq er, at der skal være plads til flere arbejdspladser mere nyskabelse til dem, der har viljen. Vi vil ikke udelukkes fra at bidrage til resten af landet.

Vi skal have demokratiet tilbage.