Meninger

Der skal afholdes afstemning om Tasiilaqs selvstændighed

Det er n√łdvendigt og p√• tide, at der for befolkningen i Tasiilaq og de omkring liggende bygder banes vej for en afstemning med henblik p√•, at Tasiilaq igen bliver en selvst√¶ndig kommune. Jeg foreslog derfor overfor Kommuneqarfik Sermersooq, at der i Tasiilaq afholdes en lokal afstemning om emnet

Af Mala H√ły K√ļko, kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq, Siumut.

Oversat I efterh√•nden i flere √•r, siden Tasiilaq ikke l√¶ngere er en selvst√¶ndig kommune, har udviklingen hel eller delvist udeblevet i Tasiilaq og de omkring liggende bygder. Det er ikke mindst blevet en stor udfordringen for befolkningen, at blive styret centralt fra et fjernt sted, p√• lige fod med dengang, da styringen af vort land blev foretaget fra K√łbenhavn.

Da Tasiilaq var en selvst√¶ndig kommune herskede der en tilfredsstillende udvikling for byen og de omkring liggende bygder. Det var til at m√¶rke, at fangerne og fiskerne i landets √łstlige egne fik st√łtte af de kommunale folkevalgte, ligesom de folkevalgte ogs√• v√¶rnede denne gruppe, for deres kulturelle arv ‚Äď et arv og hverv som har v√¶ret praktiseret i mange generationer.

De kommunevalgte antog dette som en ufravigelig pligt og påtog sig opgaven med et stort ansvar. I skrivende stund er det tydeligt, at denne pligt og ansvar desværre ikke længere er herskende hos de respektiver folkevalgte politikere.

Nul udvikling
Da Tasiilaq var en selvst√¶ndig kommune, varetog de folkevalgte politikere udviklingsprocessen efter de rammebetingelser som har v√¶ret sat. Det l√• helt naturligt i takt med udviklingen, at man som udgangspunkt prioriterede boliger til borgerne, familierne, g√¶stende arbejdere og det der ogs√• h√łrte til i bygderne. Der blev anlagt legepladser til b√łrn m.m. Kommunalbestyrelsen varetog interessen for, at de lokale selvst√¶ndige havde n√¶ring til deres selvst√¶ndige erhverv.

Kommunesammenl√¶gningen har desv√¶rre haft den modsatte og u√łnskede effekt, vi m√• konstatere og sande, at udviklingen i byen og dets bygder nu er g√•et helt i st√•. Et af de umenneskelige konsekvenser som led i den kedelige tendens, hvor udviklingen ikke l√¶ngere er herskende, har v√¶ret; at flere borgere har m√•tte forlade bostederne ‚Äď fordi der ikke l√¶ngere er arbejde til dem og som led i dette ikke kan fors√łrge deres familier. Resultatet blev, at de m√• rykke i deres r√łdder og flytte til st√łrre byer hvor der er udvikling og derfor indeb√¶rer flere muligheder. 

Jeg troede ellers, at G-60 politikken var et overst√•et kapitel, men som led i kommunesammenl√¶gningen ‚Äď har vi uden omsv√łb genetableret G-60 politikken.

Forsvindende muligheder
S√• l√¶nge Tasiilaq er under storkommunen og derved ikke udvikles p√• √©n ikke tilfredsstillende niveau, s√• m√• vi desv√¶rre se i √łjnene og sande, at ungdommen som uddanner sig, ikke vender tilbage til Tasiilaq p√• grund af manglende muligheder, – men i stedet flytter til andre byer. Vi har nu igennem flere √•r som borgere v√¶ret iagttagere til denne kedelige tendens og hvis der snarest muligt ikke bliver gjort noget ved dette problem, s√• forts√¶tter affolkningen af Tasiilaq og dets bygder.

N√•r man t√¶nker p√• Tasiilaq og de omkring liggende bygder, s√• har befolkningsv√¶ksten v√¶ret stillest√•ende i flere √•r; nogle af bygderne bliver hastigt affolket, og affolkningen aff√łder, at flere og flere huse st√•r uden beboere. Det er en kendsgerning, at by og bygder uden udvikling og dermed arbejde, aldrig vil komme i en befolkningsm√¶ssig v√¶kst. Vi ved, at denne  kedelige tendens er herskende alle steder ‚Äď hvor fremskridt ikke er herskende.

Men n√•r man s√¶tter Nuuk i relief, s√• er tilflytningen til byen enorm. Det er ikke utopi, da hensigten er, at n√• et befolkningsantal p√• 30.000. Da der er byggeboom i Nuuk, er det ikke m√¶rkeligt, at tilflytningen til Nuuk er n√¶sten usandsynlig h√łj, p√• alle led og kanter.

Afstemning er vejen
Derfor foresl√•r jeg, at man burde sp√łrge borgerne i Tasiilaq og bygder, hvilke tanker de har for l√łsrivelse fra kommunen, s√•fremt udviklingen p√• ny skal florere i √ėstgr√łnland.

Vi skal politisk have en klar viden om, hvilke forestillinger befolkningen har om en l√łsrivelse fra storkommunen. Er kompasretningen fortsat at v√¶re en del af storkommunen eller en l√łsrivelse fra storkommunen?

Vi skal have et standpunkt omkring dette, ved et demokratisk borgerafstemning. Jeg synes, at man i demokratiets navn, skal give befolkningen mulighed herfor. Afstemningens resultat vil p√•vise hvilke forn√łdne politiske videreskridt de respektive folkevalgte skal arbejde hen imod.

Ved sidste valgkamp i Tasiilaq og de omkring liggende bygder, blev dette emne og derved tankerne  luftet for v√¶lgerne. Jeg h√•ber, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne vil udvise forst√•else for mit forslag og deraf h√•ber jeg ogs√•, at de respektive medlemmer ogs√• vil tilkendegive deres meninger desang√•ende.

Vi kan ligeledes rette henvendelse til Ittoqqortoormiit og sp√łrge om disse gerne blive omfattet af afstemningen.