Meninger

Hvem stadfæster grønlændere som Inuit-folk

19-årige Nivi vil videreuddanne sig i Canada, men er i dag forhindret i at have et lettere studieliv i Canada, fordi Nivi er dansk statsborger og kan ikke dokumentere at være grønlænder eller Inuk.

Derfor spørger medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut, udenrigsminister Jeppe Kofod hvilket myndighed kan bevise de unge studerendes etnicitet.

”Idet at alle grønlændere har automatisk dansk statsborgerskab, kunne de canadiske myndigheder ikke påvise at Nivi skulle være Inuk – da vi på papir, er værende danske.”

Og derfor står vi med et problem nu, hvor udenrigspolitik, som i 300 år har været styret i Danmark af Danmark, ikke giver lige muligheder til de grønlandske Inuit, der ønsker at interagere med den globaliseret verden og sine nabolande som Canada. Canada, som blot er 16 km væk fra Grønland – hvilket svarer til den samlede længde af Øresundsbroen, og alligevel har vi endnu ikke sikret bedre diplomatiske bånd for at Inuit fra begge sider kan have de samme muligheder, påpegede Aki-Matilda Høegh-Dam i sin tale til Folketinget torsdag.

– Jeg mener, at det er på tide, at bringe dette emne op. Det er på tide, at vi Kalaallit, Inuit, får de samme muligheder med vores nabolande, samme muligheder som vores frænder i Canada, sagde Siumuts folketingsmedlem.

Torsdag redegjorde udenrigsminister Jeppe Kofod regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i Folketingssalen.  Her opfordrede Siumuts folketingsmedlem, at et samlet kongerige skal støtte Grønland i at skabe diplomatiske relationer med naboerne:

– Derfor opfordrer jeg at et samlet kongerige støtte Grønland i at skabe tætte relationer til sine nabolande. Det grønlandske inuit folk, skal have mulighed for at skabe nære relationer til andre Inuit uden grænsehindring, og skabe større videns udveksling og uddannelse mellem hinanden, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.

Svar fra udenrigsminister Jeppe Kofod afventes.