Naalakkersuisut godkendte under deres møde den 15. december 2022 et låneoptag til Kommuneqarfik Sermersooq på 1,25 milliarder kroner. Låneoptaget blev alene godkendt, da alle krav fra Siumuts bagland og hovedbestyrelsen blev efterkommet, og Siumut betragter kravene som ufravigelige i deres arbejde i naalakkersuisut
Af Erik Jensen, formand for Siumut
Oversat – Der er intet at være stolt over i det hidtidige arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq.
Siumuts daglige virke er baseret på lokalafdelingernes og de folkevalgtes deltagelse og begrundelser.
Arbejdet med Kommuneqarfik Sermersooq, hvor kommunen i mange år er drevet uhensigtsmæssigt og derfor nu har et behov for at låne rigtig mange penge, er ikke stillet anderledes, og arbejdet er samtidig udført med baggrund i beslutninger i Siumuts hovedbestyrelse.
Siumut finder det afgørende i processen med Kommuneqarfik Sermersooqs låneoptag, at et reelt ansvar bliver placeret således de involverede stilles til ansvar for det morads som kommunen desværre er havnet i. For Siumut er det samtidigt vigtigt, at bestemmelser om adgang til aktindsigt bliver styrket, således det også omfatter offentligt ejede aktieselskaber, herunder kommunale. Som noget meget vigtigt, har skatteborgerne krav på åbent at vide, hvordan deres penge er blevet anvendt.
For at sikre en grundig belysning er det vigtigt for Siumut, at der gennemføres en udvidet og uvildig forvaltningsrevision med en taskforce, hvor også tidligere forvaltningsrevisioner af Deloitte gennemgås. Revisionen skal indbefatte NCD A/S og Iserit A/S, der skal gennemgås for dispositioner og belyses fuldt ud, inklusive økonomiske dispositioner i den anledning herunder ansvarsplacering.
Revisionen skal have særligt fokus på en økonomisk analyse af boligsagens omkostninger, under alle øvrige dispositioner i øvrigt, f.eks. kontrakts indgåelser med erhvervslivet, herunder al praksis med licitationer og projektansøgninger samt metoder for arealtildelinger.
Det er for Siumut lige så afgørende, at dispositioner fra enkeltpersoner med adgang til kreditkort, attestationer og lignende fuldmagter belyses, herunder deres økonomiske interesser med kommunen herunder fratrædelsesaftaler.
Siumut har noteret sig, at det morads som Kommuneqarfik Sermersooq har havnet i skyldes dispositioner for Nuuk by, og af den grund har det været vigtigt for Siumut at søge at sikre, at andre byer og bygder ikke bliver ramt. For Siumut er det vigtigt, at landets samlede økonomi kan køre videre uden umiddelbare konsekvenser for borgerne.
Revisionen skal omfatte perioden 2016 – 2022, at revisionen skal have en politisk følgegruppe på tæt hold og at revisionen skal være gennemført senest juni 2023. Mens revisionen pågår skal kommunen sættes under skærpet administration, og som om nødvendigt opretholdes efterfølgende for at sikre god forvaltningsskik.
Siumut regner også stærkt med, at relevante naalakkersuisut vil fremkomme med deres udmeldinger vedr. udredningen, og at der i samarbejde med tilsynsrådet/tilsynet vil komme yderligere informationer om det forestående arbejde.
Fra Siumut er det tillige givet som en opgave for naalakkersuisut, at en kommune sammenslutning som KANUKOKA skal igangsættes for at styrke udviklingen i alle kommuner og samarbejdet på tværs af disse. Samtidig vil arbejdet med at styrke det kommunale styre igangsættes ved at opdatere Styrelsesloven, og det arbejde skal færdiggøres senest i foråret 2024.
Siumut finder det vigtigt, at der i forbindelse med det videre arbejde skal placeres et ansvar for de involverede aktører og beslutningstagere.