Hvem vil kæmpe for de sygdomsramtes rettigheder? Systemet? Lovgivningen? Vi bør etablerer en arbejdsgruppe, der skal se på hindringer i sociallovgivningen. Kommunens medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder på baggrund af loven, bør samarbejde om at rette op på vilkårene for sygdomsramte – Vi skal lave lovgivning for mennesker og ikke for systemet
Af Peter Davidsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Sermersooq, Siumut
Oversat – Vi ved nok alle sammen, at sygdomsramte mennesker har en masse at slås med, for ens liv ændrer sig radikalt. Når man ikke længere kan arbejde, ændrer dagligdagen sig økonomisk, i familien, psykisk, fysisk og mentalt, da man møder en masse udfordringer, når man er sygdomsramt og er i chok.
Ved samtaler med en, der har været i gennem det, ved jeg, at der er mange udfordringer for den syge og familien, hvor man skal tilpasse sit liv til de ændrede vilkår, hvor man bruger mange kræfter fysisk og psykisk på at forstå situationen, hvor man oven i købet skal bruge kræfter på at få hjælp fra de sociale myndigheder og møder lovgivningsmæssige hindringer, som man skal bruge tid og kræfter på at forstå.
Eksempelvis har nogle fået beskeder fra myndighederne der går på; ”Da din mand/kone har arbejde, kan vi ikke hjælpe dig/på grund af loven kan vi ikke hjælpe dig”. Jeg kan godt forstå, hvis vedkommende bliver skuffet og drænet for kræfter, når man oveni skal kæmpe mod myndighederne, selvom kræfterne bør bruges på at tilpasse sig den nye situation og ikke på at kæmpe mod systemet, der føles som en ekstra belastning.
Hvem vil kæmpe for de sygdomsramtes rettigheder? Systemet? Lovgivningen? De sygdomsramte bør beskyttes af loven uden at skulle belaste familien yderligere, for systemet bør kunne rådgive familien, som også har rettigheder.
I dette tilfælde har kommunen pligt til at hjælpe enhver, der har brug for hjælp og give rådgivning i henhold til loven. Og hvis en kommune ikke er i stand til at yde hjælp på grund af loven, er de dens pligt at informere naalakkersuisoq for sociale anliggender derom. For Inatsisartut kan ændre loven.
Jeg synes, det er på tide, at Selvstyret etablerer en arbejdsgruppe, der skal se på hindringer i sociallovgivningen. Kommunens medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder på baggrund af loven, bør samarbejde om at rette op på vilkårene for sygdomsramte – Vi skal lave lovgivning for mennesker og ikke for systemet.