Siumut har stået i front i arbejdet med at indføre og færdiggøre Hjemmestyret lige siden etableringen af Grønlands Hjemmestyre i 1979 og ydermere har Siumut beholdt ledelsen af landet og indført Selvstyret i 2009. Siumut ser Selvstyreordningen som en overgangsordning til den endelige selvstændighed, derfor har Siumut også meget kursbestemt haft førertrøjen på i forbindelse med forberedelsen af dannelsen af en Grundlov, en lov som Kalaallit selv står for og som de selv udformer.
Siumut mener, at vi skal stå bag roret til det næste skridt i forbindelse med dannelsen af vores egen stat, Siumut ser det næste skridt til overgangen med alvorlige øjne. Med ansvaret følger en politisk forpligtigelse til, at overfor befolkningen grundigt belyse de økonomiske aspekter som måtte følge med dannelsen af vores egen stat og det ligger ligeledes naturligt, at man nøje planlagt inddrager befolkningen med en folkeafstemning.
Siumut mener at der skal være respekt om samfundets ret til at bestemmelse over egne forhold. Det er Siumuts mål at Vort Land bliver en selvstændig stat, der ikke skal herske tvivl om ejerskabet af dette land, at vi tager det fulde ansvar i samtlige forhold der vedrører os, – uden, at udefrakommende prøver, at fratage os pagajen fra kajakken, som har sat kursen mod selvstændigheden. I kølvandet på dette skal vi ikke længere anse os som et land under en koloniherredømme og vi skal herfor tage et ansvar, uden at vi forhaster os; men er grundige i foretagne pejlinger under denne rejse.
Grundlovskommissionen har netop, under ledelse af Siumut, været i færd med at udarbejde vores kommende grundlov. Siumut arbejder for at det Grønlandske folk selv skal bestemme hvilken statsgrundlag vi ønsker at danne og hvordan denne skal udformes, og dette vil grundfæstes i den kommende grundlov. Det er derfor vigtigt for Siumut, at der er en grundig borgerinddragelse og dialog omkring betænkingen af den kommende grundlov samt vigtigheden i, at vi sammen uden ophold sætter kursen for det videre forløb.
Siumut vil samarbejde om at løbende orientere og debattere arbejdet mod statsdannelsen, ligesom Siumut vil arbejde for, at der arrangeres en konferende om statsdannelsen.
Der skal fortsat arbejdes for dannelsen af en stat; med behov for alle hænder der er rede til, at bidrage og ad denne vej skabe et ansvarsgivende ejerskab af selvstændighed.
Der skal nedsættes et særligt samarbejdsorgan omkring vort lands overtagelse af ansvarsområder fra Danmark, og organet vil vurdere rækkefølgen for overtagelser og tidsfæste disse. Der skal arbejdes for, at ansvarsområder som iflg. Selvstyreloven skal revurderes, er behandlet inden udgangen af næste valgperiode.
I løbet af 15 år, skal tilskud periodevis formindskes, idet Selvstændigheden skal være baseret på, at vi samfundsøkonomisk skal være selvbærende. Fundamentet i dette skal være, handel, i særdeleshed videre forarbejdning af råvarer indenfor fiskeriet og forhøjne indtægterne ved de forskellige handelsområder.
Den Selvstændighed som vi selv vil skabe, skal ikke lyde som om, at det er noget som vi overlader til andre; det skal ikke forlyde, at den Selvstændighed som vi har er på bekostning af andre.
Vi skal med prioritering af vores identitet og kultur hos de forskellige arbejdspladser komme videre, vi skal ligeledes bedre udnytte vores økonomiske situation samt de råvarer til husholdningen, denne form for bedre udnyttelse har vi set i Island – vi skal have mere fokus på vort lands egen forsyning.
Flagbestemmelser skal allerede nu i skrivende stund forberedes til statsdannelsen.
Da grønlænderne er en del af de Arktiske folk, vil Siumut arbejde for at de Arktiske lande i fællesskab udarbejder en strategi for dyreliv og natur. Herunder vil Siumut også arbejde for, at folket hos de Arktiske lande uhindret kan rejse på tværs af landegrænserne, ligeledes vil Siumut arbejde for, at de Vestlige Arktiske lande har en samlet råd, bestående af deres respektive folkevalgte, på denne måde kan vi forhøjne samarbejdet imellem de Arktiske lande.
Siumut ønsker, at vi – Grønlands befolkning får frihed og retten til selv at tale Vort Lands sag med andre lande – uden at blive dikteret og kontrolleret af andre. Udenrigspolitikken for vort land skal både tages op til revision og styrkes.
Siumut vil arbejde for, at vi skal hjemtage statsborgerskabs anliggender og dialog med staten skal iværksættes mhp. ændring af fællesskabsstrukturen; en struktur der skal være baseret på flere staters gensidige fællesskabsstruktur (Free Association). Der skal etableres et Departement der i særdeleshed skal arbejde med forberedelse af arbejdsopgaverne for etablering den reelle selvstændighed og Selvstændighedsloven.
Siumut ønsker at skabe et velfærdsbaseret samfund som kommer alle til gode og som giver lige muligheder for alle i alle samfundslag.
Siumut ønsker at skabe et velfærdssamfund i Vort Land baseret på ligestilling, uanset -fødested, -køn, -trosretning eller uden hensyntagen til etnicitet.
Et moderne velfærdssamfund med frihed og tryghed hvor alle borgere vil kunne udvikle sig, hvis alle føler et ansvar for deres egen tilværelse, for familierne og vennerne, for naboer og arbejdskammeraterne, og for det øvrige samfund.
Der skal ske en opfølgende indsats for Forsoningskommissionens betænkning som har følgende overskrift: “Vi forstår fortiden – Vi tager ansvar for nutiden – Vi arbejder for en bedre fremtid”.
Lighed indebærer også retten til uddannelse for alle – og lige ret til arbejde ud fra egne kompetencer. Lige muligheder skal være demokratiets grundvold ud fra ideen om, at alle borgere er lige.
Vi er en forholdsmæssig lille befolkning i det grønlandske samfund og det må vi anerkende og må/-skal indrette os efter. Samfundet skal lige så indrettes, således at alle kan gøre brug af deres kompetencer som ønsket, vi skal dog også huske at tage vare på den kollektive ånd i samfundet.