Siumut har st√•et i front i arbejdet med at indf√łre og f√¶rdigg√łre Hjemmestyret lige siden etableringen af Gr√łnlands Hjemmestyre i 1979 og ydermere har Siumut beholdt ledelsen af landet og indf√łrt Selvstyret i 2009. Siumut ser Selvstyreordningen som en overgangsordning til den endelige selvst√¶ndighed, derfor har Siumut ogs√• meget kursbestemt haft f√łrertr√łjen p√• i forbindelse med forberedelsen af dannelsen af en Grundlov, en lov som Kalaallit selv st√•r for og som de selv udformer.

Siumut mener, at vi skal st√• bag roret til det n√¶ste skridt i forbindelse med dannelsen af vores egen stat, Siumut ser det n√¶ste skridt til overgangen med alvorlige √łjne. Med ansvaret f√łlger en politisk forpligtigelse til, at overfor befolkningen grundigt belyse de √łkonomiske aspekter som m√•tte f√łlge med dannelsen af vores egen stat og det ligger ligeledes naturligt, at man n√łje planlagt inddrager befolkningen med en folkeafstemning.

Siumut mener at der skal v√¶re respekt om samfundets ret til at bestemmelse over egne forhold. Det er Siumuts m√•l at Vort Land bliver en selvst√¶ndig stat, der ikke skal herske tvivl om ejerskabet af dette land,  at vi tager det fulde ansvar i samtlige forhold der vedr√łrer os,  ‚Äď uden, at udefrakommende pr√łver, at fratage os pagajen fra kajakken, som har sat kursen mod selvst√¶ndigheden. I k√łlvandet p√• dette skal vi ikke l√¶ngere anse os som et land under en koloniherred√łmme og vi skal herfor tage et ansvar, uden at vi forhaster os; men er grundige i foretagne pejlinger under denne rejse.

Grundlovskommissionen har netop, under ledelse af Siumut, v√¶ret i f√¶rd med at udarbejde vores kommende grundlov. Siumut arbejder for at det Gr√łnlandske folk selv skal bestemme hvilken statsgrundlag vi √łnsker at danne og hvordan denne skal udformes, og dette vil grundf√¶stes i den kommende grundlov. Det er derfor vigtigt for Siumut, at der er en grundig borgerinddragelse og dialog omkring bet√¶nkingen af den kommende grundlov samt vigtigheden i, at vi sammen uden ophold s√¶tter kursen for det videre forl√łb.

Siumut vil samarbejde om at l√łbende orientere og debattere arbejdet mod statsdannelsen, ligesom Siumut vil arbejde for, at der arrangeres en konferende om statsdannelsen.

Der skal fortsat arbejdes for dannelsen af en stat; med behov for alle hænder der er rede til, at bidrage og ad denne vej skabe et ansvarsgivende ejerskab af selvstændighed.

Der skal neds√¶ttes et s√¶rligt samarbejdsorgan omkring vort lands overtagelse af ansvarsomr√•der fra Danmark, og organet vil vurdere r√¶kkef√łlgen for overtagelser og tidsf√¶ste disse. Der skal arbejdes for, at ansvarsomr√•der som iflg. Selvstyreloven skal revurderes, er behandlet inden udgangen af n√¶ste valgperiode.

I l√łbet af 15 √•r, skal tilskud periodevis formindskes, idet Selvst√¶ndigheden skal v√¶re baseret p√•, at vi samfunds√łkonomisk skal v√¶re selvb√¶rende. Fundamentet i dette skal v√¶re, handel, i s√¶rdeleshed videre forarbejdning af r√•varer indenfor fiskeriet og forh√łjne indt√¶gterne ved de forskellige handelsomr√•der.

Den Selvstændighed som vi selv vil skabe, skal ikke lyde som om, at det er noget som vi overlader til andre; det skal ikke forlyde, at den Selvstændighed som vi har er på bekostning af andre.

Vi skal med prioritering af vores identitet og kultur hos de forskellige arbejdspladser komme videre, vi skal ligeledes bedre udnytte vores √łkonomiske situation samt de r√•varer til husholdningen, denne form for bedre udnyttelse har vi set i Island ‚Äď vi skal have mere fokus p√• vort lands egen forsyning.

Flagbestemmelser skal allerede nu i skrivende stund forberedes til statsdannelsen.

Da gr√łnl√¶nderne er en del af de Arktiske folk, vil Siumut arbejde for at de Arktiske lande i f√¶llesskab udarbejder en strategi for dyreliv og natur. Herunder vil Siumut ogs√• arbejde for, at folket hos de Arktiske lande uhindret kan rejse p√• tv√¶rs af landegr√¶nserne, ligeledes vil Siumut arbejde for, at de Vestlige Arktiske lande har en samlet r√•d, best√•ende af deres respektive folkevalgte, p√• denne m√•de kan vi forh√łjne samarbejdet imellem de Arktiske lande.

Siumut √łnsker, at vi – Gr√łnlands befolkning f√•r frihed og retten til selv at tale Vort Lands sag med andre lande – uden at blive dikteret og kontrolleret af andre. Udenrigspolitikken for vort land skal b√•de tages op til revision og styrkes.

Siumut vil arbejde for, at vi skal hjemtage statsborgerskabs anliggender og dialog med staten skal iværksættes mhp. ændring af fællesskabsstrukturen; en struktur der skal være baseret på flere staters gensidige fællesskabsstruktur (Free Association). Der skal etableres et Departement der i særdeleshed skal arbejde med forberedelse af arbejdsopgaverne for etablering den reelle selvstændighed og Selvstændighedsloven.

Siumut √łnsker at skabe et velf√¶rdsbaseret samfund som kommer alle til gode og som giver lige muligheder for alle i alle samfundslag.

Siumut √łnsker at skabe et velf√¶rdssamfund i Vort Land baseret p√• ligestilling, uanset -f√łdested, -k√łn, -trosretning eller uden hensyntagen til etnicitet.

Et moderne velf√¶rdssamfund med frihed og tryghed hvor alle borgere vil kunne udvikle sig, hvis alle f√łler et ansvar for deres egen tilv√¶relse, for familierne og vennerne, for naboer og arbejdskammeraterne, og for det √łvrige samfund.

Der skal ske en opf√łlgende indsats for Forsoningskommissionens bet√¶nkning som har f√łlgende overskrift: ‚ÄúVi forst√•r fortiden – Vi tager ansvar for nutiden – Vi arbejder for en bedre fremtid‚ÄĚ.

Lighed indebærer også retten til uddannelse for alle Рog lige ret til arbejde ud fra egne kompetencer. Lige muligheder skal være demokratiets grundvold ud fra ideen om, at alle borgere er lige.

Vi er en forholdsm√¶ssig lille befolkning  i det gr√łnlandske samfund og det m√• vi anerkende og m√•/-skal indrette os efter.  Samfundet skal lige s√• indrettes, s√•ledes at alle kan g√łre brug af deres kompetencer som   √łnsket, vi skal dog ogs√• huske at tage vare p√• den kollektive √•nd i samfundet.