Siden 2022 er jeg blevet indsat som suppleant i Inatsisartut, og det er overraskende, at de regler som politikerne selv har godkendt skaber forhindringer for politiske målsætninger. Derfor ønsker jeg at vide, hvilke ændringer der arbejdes på i forhold til forretningsorden, hvad disse ændringer indebærer, og hvordan arbejdet i Inatsisartut kan forbedres.
Af Najaaraq Møller, medlem af Inatsisartut
Oversat (AI) – Nu hvor jeg har fået erfaring med arbejdsmetoden i Inatsisartut, sidder jeg med nogle overvejelser. Det undrer mig, at af de fire forslag jeg har stillet, er det kun ét der er blevet godkendt til forårets samling.
Jeg stiller spørgsmål ved de begrundelser, der er givet for afvisning, og arbejdet i Inatsisartut generelt. Især er jeg interesseret i at vide, hvilke ændringer Udvalget for Forretningsorden har arbejdet med siden sidste år, og hvor disse ændringer er rettet hen, samt hvordan de er blevet behandlet.
Store udfordringer
Når man ser nærmere på procedurerne og kravene til udformning i Inatsisartut, må de krav der stilles til Inatsisartut betragtes som store. Det er Inatsisartut selv, der har fastsat reglerne for deres arbejdsmetode, og det er dem selv, der har magten til at foretage ændringer.
Jeg hører ofte om situationer, hvor mine kolleger i Inatsisartut oplever forhindringer på grund af arbejdsmetoden. Dette skaber konflikter i Inatsisartut. Det er ikke godt og skal løses.
Kravene er strenge, idet der for et medlem af Inatsisartut stilles krav som til en forsker. Jeg ved ikke, hvordan det er endt således?
Vi stiller op til valg, og selvfølgelig arbejder vi for at opfylde vores mærkesager. I det nuværende system er et medlem af Inatsisartut sat i en position, hvor de udfordres med krav, endda til niveauet af at skulle arbejde som forskere. Selv enkle sætninger kan blive til en forhindring, og forslag afvises som værende uvæsentlig af den grund. Dette er ikke rimeligt, og det fører til en situation, hvor konflikter skabes i Inatsisartut, næsten som om Inatsisartuts sekretariat er blevet til et kontor for politiske meningsdannere. Det virker som om Inatsisartuts sekretariat er overordnet i forhold til medlemmerne. Hvornår blev det således, at medlemmerne sekretariat er hævet over parlamentarikerne?
Naalakkersuisut skal spørges først
Og for eksempel når det kommer til lovforslag, hvis de ikke er blevet besvaret i tide via § 37 (spørgsmål til Naalakkersuisut) bliver forslaget simpelthen droppet. Dette viser, at kravene til at stille forslag i Inatsisartut er meget højere. At et politisk forslag skal vurderes ud fra, hvordan det vil blive implementeret i praksis (den endelige lovgivningsproces) er omvendt, fordi disse faktorer først vil komme i spil senere. Men undertiden bliver disse faktorer anvendt som argumenter for at begrænse, hvad vi som Inatsisartut kan drøfte politisk, hvilket resulterer i, at vi selv indfører restriktioner på hvad der kan drøftes politisk.
Derfor har jeg et spørgsmål. Hvor endte arbejdet, som Inatsisartut behandlede under workshoppen på Hotel Hans Egede sidste år? Blev det gennemført? Hvilke ændringer arbejdes der på?
Politikerne skal sætte retningen
Inatsisartut skal føre politiske debatter, og det er Inatsisartuts sekretariats opgave at undersøge opstillingen og fremme at det bliver implementeret jf. formkravene. At sikre, at emnerne bliver sat på dagsordenen og videregivet til den, der foreslår dem i Inatsisartut.
Det er på sin plads at stille spørgsmålstegn ved, hvornår Inatsisartuts sekretariat er blevet oprettet med de beføjelser, det har i dag, og hvorfor politiske diskussioner om forslag ofte mødes med forhindringer. Hvorfor arbejdes er ikke i højere grad om at nå i mål, så Inatsisartut skal engagere sig politisk i spørgsmålene? Hvorfor forpligtes der ikke på at fremme forslagene til politisk stillingstagen?
Målsætninger bliver diffuse
Når man som folkevalgt bliver bekendt med arbejdsmetoden der endda kan virke direkte uvirksom, er på ingen måder et sundt miljø. Jeg kan også forstå de politikere der ønsker at fuldføre deres mærkesager ender med at kaste håndklædet i ringen på grund af den modstand de mødes med.
Det forekommer også. Derfor ønsker jeg at vide, hvad de planlagte ændringer i forretningsordenen består af, hvad der arbejdes på at ændre, og om der i det hele taget arbejdes på at forbedre arbejdsforholdene.