Meninger

Sådan skal ældre ikke behandles

Manglende registrering af magtanvendelse, aflåsning af yderdør med reb således ældre ikke kan forlade værelset, nogle ældre der venter op til tre dage mellem bleskift og personale fravær. Disse forhold fremgår blandt andet i Ombudsmandens tilsynsrapport i Qeersaat Illuat i Qasigiannguit

Af Aqqa Samuelsen, formand for Siumut gruppen, kommunalbestyrelsen i Qeqertalik

Oversat – Ombudsmandens sidste tilsynsrapport om Qeersaat Illuat fremkommer med meget bekymrende oplysninger. Det fremgik af tilsynsrapporten, hvordan ældre behandles i dagligdagen i alderdomshjemmet. De uacceptable forhold skal rettes op snarest muligt.

Sådan skal ældre ikke behandles i Kommune Qeqertalik. Ældre skal behandles som ligeværdige medmennesker med trygge rammer i deres alderdom.

Det er vigtigt, at man har kendskab til magtanvendelsens lovgivningsmæssige rammer, også i alderdomshjemmene i Kommune Qeqertalik. Ledelsen må forstå hinanden og tage situationen alvorligt og komme i gang med at arbejde grundig derfra. Aflåsning af yderdøre med reb er uacceptabel og det skal stoppes med det samme.

Arbejdsforhold skal forbedres hvis der skal tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft. Der skal være gode retningslinjer indenfor arbejdsmiljøet, hvis arbejdspladsen skal være forsvarlig og tiltrækkende. Ledelsen skal komme i gang med at arbejde grundig og skabe trygge rammer ved at planlægge gode retningslinjer indenfor arbejdsmiljøet, og for at tiltrække kvalificerede faste medarbejdere.

Det gælder for Qeersaat Illuat og i alle alderdomshjem i Kommune Qeqertalik. Udvalgsformanden for Inuit og borgmesteren i Kommune Qeqertalik må stå frem og komme med deres holdninger om Ombudsmandens tilsynsrapport.