Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut præsenterede partiets målsætninger til den danske finanslov fra talerstolen.
Puljen til både Grønland og Færøerne er på 30 millioner kroner fra den danske finanslov, som skal deles mellem de to lande. Men det burde slet ikke være sådan, påpegede Aki-Matilda Høegh-Dam i sin tale.
”Danmark efterhånden færre ansvarsområder overfor Færøerne end overfor Grønland. Alligevel forhandler alle fire nordatlantiske mandater fra den samme pulje ved finanslovsforhandlingerne. Spørgsmålet er, om det ville give bedre mening at separere puljen i stedet for at slå os alle over i en kam”, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
I 2021 udkom bogen ’Imperiets Børn’ af Anne Kirstine Hermann. Bogen handler om reformer, som Danmark gennemførte i Grønland i 1940’erne og 1950’erne. For at overbevise FN om, at Grønland kunne blive et amt i Danmark, gennemførte den danske regering en masse reformer, der skulle ”fordanske” grønlænderne og ændre vores infrastruktur og økonomi.
Bogen bør oversættes fra dansk til grønlandsk, mener Siumuts Folketingsmedlem.
”Anne Kirstine Hermann har støvet alle de kort frem, som var muligt for hende at finde frem til og præsenterer hendes fund i bogen på en faktuel måde. Vi fra Siumut mener, at kalaallit har ret til at kende detaljerne i vores egen historie. Derfor har vi i sinde at afsætte midler til at få Imperiets børn oversat til kalaallisut”, fremhævede hun fra talerstolen.
Derudover foreslår Siumut, at der afsættes midler af Foodlab Kujataa i Sydgrønland.
”Foodlab Kujataa er et innovativt samlingspunkt for de lokale aktører, af lokale aktører. Her står Foodlab Kujataa blandt andet for opbevaring af lokale råvare, erhvervsudvikling, støtte til kulinariske iværksættere og professionel sparring på fødevareområdet. Fødevareområdet er et dansk ansvarsområde, som vi, i denne nuværende valgperiode også skal få videreudviklet i Grønland”, lød det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
Dermed er der tale om litteratur, historie, kultur, tilgængelige materialer på grønlandsk, invitationer til finanslovsforhandlinger, forskellige puljer, miljøhensyn, fødevareområder, erhvervsudvikling også videre, som Siumut vil arbejde for, at det bliver realiseret gennem den danske finanslov for 2023.
Siumut har flere målsætninger, som vil blive præsenteret over for finansminister i den kommende tid.