Natten til torsdag den 28.oktober 2021 indgik Siumut med i budgetforlig sammen med flertallet i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq. Dermed er partiet med til at sætte retningen for udviklingen de næste fire år. En retning der skal sikre at borgeren kommer i centrum som det fremgår af forliget. Læs mere her.
– Siden den nye kommunalbestyrelse tiltrådte den 4. maj i år, er flere af Siumuts forslag blevet godkendt af hele kommunalbestyrelsen. På samme tid har Siumut gruppen været en flittig opposition der ikke kun påpeger fejl og mangler, men bidraget med løsninger af kommunens udfordringer, siger Inga Dora G. Markussen, der netop er tiltrådt som gruppeformand for Siumut gruppen bestående af seks medlemmer.
Almene boliger
Forhandlingspartierne var enige om størstedelen af forhandlingsoplægget, men der er var en knast der skulle løses.
– Det glæder os at konstatere, at mange af vores mærkesager er med i forliget. Det er sagsområder som bedre offentlig service, mindre takster i servicehusene i bygderne, bedre muligheder misbrugsbehandling, bedre forebyggelsesindsats, bedre service for personer med handicap for blot at nævne nogle. Men der var et område tilbage som var afgørende for at vi kunne være med, påpeger gruppeformanden og fortsætter:
– Det udslagsgivende punkt for at Siumut gik med på forliget var da parterne blev enige om at sikre at stor del af de boliger der skal opføres bliver almennyttige boliger – også i Nuuk. Tasiilaq, Paamiut og Ittoqqortoormiit er også tilgodeset på anlægssiden. Det andet punkt var at få undersøgt fordele var at etablere et Bygge Råd der består af interessenterne i bygge og boligbranchen, der kan medvirke til at vi undgår overophedning af markedet og finde frem til bedre løsninger på udviklingen af boligområdet i kommunen, siger Inga Dora G. Markussen
Ønsker indflydelse
Det er første gang i flere år at Siumut er med i budgetforliget i Kommuneqarfik Sermersooq. Dermed har Siumut medansvar for de kommende års indsatsområder og skal sikre, at vigtige projekter realiseres.
– Under forhandlinger er det naturligvis nødvendigt at indgå kompromisser og respektere, at sammensætningen af kommunalbestyrelsen reflekterer forskellige synspunkter og prioriteringer. Som en del af en kommunalbestyrelse har vi været med til at sikre, at flest mulige af vores mærkesager bliver fremmet.
– Vi vil arbejde ihærdigt for, at de mange gode intentioner bliver realiseret til gavn for borgerne og at midlerne til disse er disponeret for i budgettet. Samtidig arbejder vi ihærdigt med for at danne de bedst mulige rammer for en øget erhvervsudvikling på alle bosteder. Vi glæder os til at fortsætte dette vigtige arbejde, slutter Inga Dora G. Markussen