Folketinget

Spændende uge på Christiansborg – ny regering er på plads

Der er nu dannet ny regering i Danmark. Siumut har præget regeringsgrundlaget.

Den nye danske regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, præsenterede deres regeringsgrundlag, onsdag.

Siumuts Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har deltaget ved flere forhandlinger siden valget 1. november.

Hos Siumut i Folketinget er vi glade for at de fleste af vores krav er kommet igennem, og at vores ønske om en konkret tekst om regeringens grønlandspolitik er afspejlet i Regeringsgrundlaget.

De Nordatlantiske Partier i Folketinget er de eneste støttepartier til den nye regering, hvilket også betyder at Siumut står i en position, hvor vi stærkt regner med, at gøre indflydelse.

Siumut er glade for at vores punkter under valgkampen også er reflekteret i aftaleteksten.
Hermed er vi glade for at kunne præsentere i punkt form, de ting som Siumut har fået skrevet ind under aftalen:

  • Danske ansvarsområder skal videreudvikles så de administreres fra Grønland
  • Danmark ikke længere skal negligere sine ansvarsområder og skal nu opdatere de forældede lovgivninger for Grønland
  • Regeringen får en politik om at det er Grønland der selv beslutter hvad der skal ske for Grønland
  • Al der omhandler udenrigspolitisk viden skal deles med Grønland
  • At man anerkender vores fælleshistorie også har en mørk kapitel, der har været med til at forme vores virkelighed i nutiden. At vi er vores eget folk, med eget sprog, og egen kultur der skal respekteres.

Ud over det har ugen budt på møder. Først blev der holdt møde med pårørendeforeningen ’Sugisaq’. Aki-Matilda Høegh-Dam mødte også Naalakkersuisoq for Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed, Mimi Karlsen, i løbet af denne uge, hvor der blev drøftet hvordan man bedst kan samarbejde for at løfte sundhedsområdet i Grønland.

Siumuts Folketingsmedlem deltog således ved et arrangement i den amerikanske ambassade. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, havde nemlig inviteret Aki-Matilda Høegh-Dam ved arrangementet ’Women In Leadership Forum’.

Siumut i Folketinget ønsker alle god jul og godt nytår.