En af de udenskærs virksomheder overvejer, at hvis deres kvoter reduceres beskedent, vil de selv samme aktører sikre nogle negative konsekvenser for det indenskærs fiskeri. En af lederne erklærede, at fra den 1. januar 2025 skal de kystnære fiskere have indfriet deres gæld, og hvis dette ikke sker, vil virksomheden beslaglægge deres fiskerbåde. Hvis den situation som Polar Seafood beskriver indtræffer, vil Siumut blive nødsaget til at reagere omgående.
Af Karl Tobiassen, gruppeformand og Doris J. Jensen, politisk ordfører
Oversat (OpenAI) – Debatten om lovforslaget til ny fiskerilov er godt og positivt. Siumut har dog bemærket, at der i vid udstrækning argumenteres på baggrund af urigtige oplysninger og at der endog er fremsat trusler.
Uden at komme nærmere ind på den sunde debat der foregår i samfundet, er det nødvendigt at adressere den aldeles utilstedelige fremsættelse af trusler.
Forslaget til den nye fiskerilov har til formål at sikre en mere afbalanceret udnyttelse af samfundets ressourcer, og at give det kystnære fiskere deres frihed tilbage. Det er hensigten at sikre, at også den sektor kan handle mere uafhængigt af virksomheder på land, og øge deres økonomiske udbytte gennem værdiforøgelse. Med andre ord ønsker Siumut at bidrage til gradvist at afvikle den arv fra KGH-tiden, og det forhold at vi selv som samfund har videreført denne fremgangsmåde.
En alvorlig og uacceptable trussel
For at fremme en forandring omfatter dette, at andre også gives mulighed for at fiske udenskærs og at resurserne uanset er ejet af det grønlandske samfund.
Hvis det udenskærs fiskeri, som primært benytter trawlere, skal inddrage flere aktører, kræver det en anderledes fordeling af kvoterne samt indførelse af et kvoteloft.
Med dette som begrundelse overvejer en af de udenskærs virksomheder, at hvis deres kvoter reduceres beskedent, vil de selv samme aktører sikre nogle negative konsekvenser for det indenskærs fiskeri. Polar Seafood har for nylig gentagne gange bekræftet, at de har indført visse restriktioner i fiskeriet, især inden for jollefiskeriet. Netop den virksomhed blev omtalt i en artikel i Sermitsiaq.AG i januar, hvor det blev udtalt, at indirekte ejerskab af kvoter ikke må ophøre.
Sagt på en anden måde, så skal Polar Seafood fortsat have lov til at forvalte de kystnære kvoter, selvom de ikke direkte ejer dem. Det begrundes med, at fiskerne, som i antal er flere end 200, står i gæld, hvorfor der er et krav om indhandling til Polar Seafood. Og da fiskernes fiskerbåde er brugt som sikkerhed for gælden, vil deres gæld indfries øjeblikkeligt hvis IOK indføre for disse fiskere. De tilføjer desuden, at de ‘ikke pålægger renter’, selvom de nok praktiserer en politik, der reducerer fiskernes pris for deres fangst.
Undertrykkelse må ikke forekomme i vores land
Den 25. april i år intensiverede virksomheden sin retorik på sociale medier. En af lederne erklærede, at fra den 1. januar 2025 skal de kystnære fiskere have indfriet deres gæld, og hvis dette ikke sker, vil virksomheden beslaglægge deres fiskerbåde. Virksomhedens ejere har tilsyneladende ikke i sinde at benytte sig af den tiårige overgangsperiode, der er foreslået i den nye fiskerilov, men agter i stedet omgående at tilpasse sig de nye regler.
Siumut forventer, at de kystnære fiskere på grund af bankernes hidtidige tøven med at yde lån har måttet finde alternative løsninger gennem gensidige aftaler.
Hvis aftaleloven er overholdt, skal det klart fremgå, hvad aftalen indeholder, inklusive muligheder for ændringer og vilkår for aftalens ophør. En aftale kan ikke håndhæves, hvis den er indgået under tvang, ved udnyttelse af en svagere part, gennem bedrag eller på grund af en misforståelse. Formålet med aftaleloven er at sikre, at alle parter indgår aftaler baseret på gensidige forventninger og på et fælles grundlag.
Det er bemærkelsesværdigt, at Polar Seafoods udmeldinger antyder, at de indgåede aftaler primært har været til fordel for den ene part. Derudover er der angiveligt en vis uklarhed omkring, hvordan en aftale skal ophæves.
Naalakkersuisut må forberede sig
Det er både bekymrende og fuldstændig uacceptabelt, når en virksomhed, der har fået tilladelse til at udnytte vores nationale ressourcer, truer andre fiskere på denne måde. Det er ligeledes alarmerende, at de muligheder for frihed i fiskeriet, som det nye forslag til fiskeriloven ligger op til, risikerer at blive undermineret af de nuværende forhold, hvis en anden virksomhed konfiskerer disse fiskeres ejendomme og levebrød.
Derfor mener Siumut, at Naalakkersuisut skal være forberedt på at handle. Vi skal her ikke komme nærmere ind på, hvilke værktøjer der kan bringes i anvendelse, men vi vil klart understrege, at hvis den situation som Polar Seafood beskriver indtræffer, vil Siumut blive nødsaget til at reagere omgående.