Siumut arbejder for, at vort land i al henseende selvstændigt kan opsøge og lave aftaler med andre lande.
Vort Land står i de kommende år overfor store og tunge udfordringer. Verdenssamfundet nærmer sig hastigt vores dør og banker snart på, den verden vi lever i har ændret sig meget, som led i krigen i Europa, er det umiskendeligt, at det kræves at vi skal tænke og handle i andre baner, dette medbringer dog også andre alternativer for os. Vi lever i et enormt land, et land med lange geografiske afstande, et land der på nogen måde ikke kan samlignes med andre lande i verden. Blikket fra den globale verden er rettet mod vort land og dette giver anledning til, at tage et ansvar – ansvaret som giver os flere forskellige muligheder, hviler ikke alene på vore skuldre, men også i aller højeste grad udenfor den verden vi lever i. Vi skal herfor arbejde for, at underbygge disse givne muligheder.
Grønland skal være klar til disse enorme udfordringer og der skal i fremtiden arbejdes hårdt for, at kunne tangere disse enorme udfordringer, og vi skal herfor også i takt med den stigende globale økonomi som får mere og mere fælles træk, være en aktiv medspiller, en medspiller som proaktivt udvikler sig indenfor denne form for handel.
Dette er vejen til en alsidig samfundsøkonomisk indtjening, vi skal herfor på baggrund af dette bruge endnu flere ressourcer på at lave prioriteringer og derved lave bedre handler med vore nabolande som har en vigtig indvirkning i vores samfundsøkonomiske indtjening. Siumut mener, at det er på tide, at vi går bort fra den vareforsyning som alene kommer fra en retning, vi skal begynde at tænke i andre baner og søge kortere og mere fleksible handelsruter samt skal vi være endnu mere innovative omkring vores selv/-forsyning/-forsørgelse.
Vi skal til stadighed fortsat arbejde på, at vi i fremtiden også skal være et land hvor krig aldrig har hersket, de centrale i dette arbejde skal være, at uanset hvor i verden konflikter skulle befinde sig, skal disse konflikter aldrig nogensinde føres ind i vores land. For at sikre dette, skal samarbejde med andre lande føre til udvikling af sikkerhedspolitiske og beredsskabsmæssige anliggender, hvor også den grønlandske befolkning og dets virksomheder inddrages. Siumut finder det vigtigt, at vort land skal regeres under hensynstagen og respekt for de love der er lavet imellem de forskellige lande i verden, fundamentet for styringen af vort land skal være, at vort land skal være et land hvor våbenkonflikter ikke hører hjemme, men hvor freden altid skal herske.
Siumut vil udvide, forstærke og fortsætte samarbejdet med vore stammefrænder igennem ICC, som er velorganiseret og som har plantet begge fødder solidt i blandt verdenssamfundet.
Siumut forsvarer ICC´s vigtigste mål og interesser ved,
- At forstærke samarbejdet i Arktis med vore stammefrænder.
- At forsvare det arktiske miljø.
- At fremføre Inuits rettigheder og interesser i respektive fora hos verdenssamfundet.
- At være fuldt ud politisk engageret, i alle spørgsmål som angår arktisk politik og levevilkår i blandt de arktiske folk.
Der skal hos befolkningen ved arktis og andre lande med oprindelig folk, kunne rejses frit rundt imellem landende, uden at være hindret af landegrænser. Dette skal give anledning til, at denne gruppe også skal kunne udveksle arbejdskraft indenfor erhverslivet.
Det er Siumuts målsætning, at de folkevalgte i arktis, hos de oprindelig folk skal indgå et større og breddere samarbejde, eksperterne indenfor det arktiske liv og dets udfordringer samt muligheder, er os, derfor er det yderst vigtigt at samarbejdsrelationerne forstærkes i arktis.
Siumut ønsker, at det nordiske samarbejde fortsat sættes højt og bør forbedres samt skal Grønland have størrere indflydelse indenfor dette råd. Grønlands mere indflydelse i nordisk samarbejde skal have retningen i, miljøbeskyttelse, grøn energi, beskyttelse og forsvarlig udnyttelse af levende naturrigdomme og med hensyn til ønsket om, at opnå bedre medindflydelse omkring vore arktiske farvande. Derfor ønsker Siumut, at vi får repræsentant ved Nordisk Råd.
Siumut anser samarbejdet med Arktisk Råd som vigtigt. Siumut mener, at samarbejdet i Arktisk Råd giver bedre muligheder for en grundlæggende dialog omkring miljøet, samtidig med muligheden for at diskutere betingelserne for de arktiske landes levevilkår burde være tilstede.
Siumut finder det vigtigt, at så længe Rigsfællesskabet eksisterer skal arktiske spørgsmål være tilstilletr til Grønland og der skal i den forbindelse udvises respekt, vi er trods alt dem der under Rigsfælleskabet bor i Arktis. Siumut fastholder derfor, at den Arktisk Ambassadør skal være fra Grønland.
Siumut ønsker at få undersøgt, om der foreligger en mulighed for repræsentation i Europarådet. Siumut mener det er vigtigt, da menneskerettighedserklæringerne for de enkelte medlemslande og Europa i almindelighed, udarbejdes i Europarådet.
Siumut finder samarbejdet med IWC og NAMMCO som vigtigt. Siumut finder det vigtigt og ønsker at fremhæve os grønlændere og vores stammefrænder i det arktiske, herunder vores vigtige placering.
Som et arktisk folk er et af vore vigtigste kendetegn, at vi ikke vil undvære vore hav- og landpattedyr, for vi lever af dem. Derfor er det af største vigtighed for fremtiden, at vi har mulighed for at forvalte, fange og konsumere disse fangstdyr på den mest bæredygtige måde. Derfor er det nødvendigt at oplyse omverdenen om, at vores levende ressourcer er grundlaget for folks åndelighed, levevis, kultur, erfaringer og økonomi.
Siumut ønsker Vort Lands handel med udlandet, politiske interesser og muligheder skal styrkes, dette via velarrangeret dialog med enkelte og flere lande.
Siumut ønsker, at Vort Land skal deltage aktivt i verdenshandelsorganisationen, WTO. Siumut ønsker desuden, at vore interesser i udenrigshandel skal ske via WTO’s forpligtelser til de lande, som vi handler med, således at de indlysende fordele herved indhentes via de samarbejdsaftaler som vi vil drage nytte af ved et medlemskab af WTO.
Siumut ønsker og arbejder for, at vi under WTO, opretter en handelsaftale imellem de arktiske lande. Derved vil det blive muligt for os og vore stammefrænder i Alaska og Canada, at åbne op for en handel med vore pattedyr til markedet i USA.
Siumut vil arbejde for, at vore folkevalgte og de folkevalgte som bor mod vest – Canada og Alaska – får et fællesforum, på den måde vil man opnå, at man i den vestlige del af Arktis får noget at arbejde sammen om, herunder også udvikling indenfor erhvervslivet.
Siumut ønsker et øget samarbejde med EU, uden at formålet dog er, at vi bliver medlemmer af EU. Siumut er glad for, at EU har etableret en EU-repræsentation i vort land. Siumut ønsker ligeledes et ligeværdigt samarbejde mellem EU og Vort Land. I ønsket om, at opnå de bedst mulige resultater og en mere ligeværdig dialog mellem Naalakkersuisut og EU, skal det fra Siumut anbefales, at der udfærdiges en ny samarbejdsaftale med EU, i denne aftale skal det centrale være fælles udviklingstiltag indenfor råstofsektoren og ved udnyttelsen grøn energi.
Siumut finder det vigtigt, at vi er med i Permanent Forum i FN. Dette forum befinder sig under ECOSOC, som er et forum for økonomi, menneskerettigheder og som er et rådgivende organ. I dette forum er der muligheder for at drøfte enkelte medlemmers dagsorden omkring oprindelige folk, økonomi- og samfundsudvikling, kulturelle emner, miljøtemaer, uddannelsesspørgsmål, sundhedsspørgsmål samt menneskerettigheder. Siumut ønsker, vi skal have adgang til talerstolen via en repræsentant, som samtidig kan være en koordinator i forhold til medlemmerne af FN.
Siumut ønsker at Vort Land som følge af sin vigtige geopolitiske placering i den Nordligste del af verden, skal have mere direkte indflydelse på verdenssamfundets udvikling. Det er derfor, at Siumut har et ønske om, at Grønland er selvstændigt repræsenteret i FN.
Siumut støtter op omkring medlemskabet af NATO som følge af samarbejdet omkring fredsbudskabet. At Vort Land bliver medlem af NATO, vil betyde, at vi vil medvirke til, at skabe en bro mellem Nordamerika og Europa. Grønland har nu egen, under foranledning af Siumut, en fast repræsentant i NATO, derved vil Grønland kunne deltage ved Danmarks NATO-møder.
Siumut mener, at vort land af andre lande anses for, at værende et land som man kan stole på, som er et sikkert sted og som man politisk kan samarbejde med, denne anskuelse fra andre lande skal styrkes og udvikles yderligere.
Vort Land kan først overtage det fulde ansvar for udenrigspolitikken når vi bliver en selvstændig stat. Det er da også på dette grundlag at Siumut anser det som værende særdeles vigtigt og har det som mål at Vort Land bliver en stat.
Indtil Vort Land er blevet suverænt selvstændigt, så må vi arbejde på at samarbejde med den Danske regering, for at øge medbestemmelsen og ansvaret. Som følge af Vort Lands status som et selvstyret område, så er de næste par år helliget udarbejdelsen af en selvstændig grundlov. I forbindelse med udarbejdelsen af grundloven skal der også tages stilling til hvorledes Vort Lands udenrigspolitiske anliggender og forsvaret af landet skal ledes af Naalakkersuisut.
Det er Siumuts mål at Vort Land skal etablere en selvstændig repræsentation i nabolandene og hos de lande som vi allerede har et tæt handelssamarbejde med. Dette vil betyde at vi i fremtiden som minimum skal have etableret repræsentationer i følgende lande: Canada, Norge, Frankrig, Sverige, Finland, England og Japan.