Meninger

Vi har brug for et sammenhængende uddannelsessystem

Der er ingen tvivl om, at der i nuværende uddannelsessystem er mennesker der tabes mellem to stole, og jeg mener at dette skyldes et ringe tilpasset system der ikke bør forekomme i et samfund med så få indbyggere.

Af Paarnannguaq Mathiassen, formand, Siumut Ilulissat

Oversat – Selvom vi alle skal føle og stĂĄ ved at der er brug for os alle sammen, sĂĄ ignorerer vi dem eller er indifferente – især nĂĄr vi bliver bekendt med, at det offentlige ikke kan identificere hvad de laver og hvor de er. Hvem husker ikke de offentlige, der omkring ĂĄret 2020 meldte ud, at de ikke aner hvad cirka 2.800 unge beskæftiger sig med.

Hvilke indsatser bliver gjort for denne gruppe fra politisk side? Er der lavet en plan? Alene at høre tallet er for viderekomne, for hvis det er rigtigt at denne gruppe “ikke kan lokaliseres”, så er der jo tale om en national katastrofe.

Derfor er det på tide at etablere et sammenhængende uddannelsestilbud som også er tilpasset denne gruppe. Vi kan starte med at gøre op med det system, hvor ungdomsuddannelser der retter sig mod det boglige og håndværksfag er fuldstændigt adskilte. Her bliver det nødvendigt at lave et fleksibelt system, hvor det er muligt at shoppe mellem disse discipliner, for hvem har egentlig sagt, at en elektrikerelev ikke skal kunne have merit til skuespiller, regnskabskyndig, journalist eller andet?

De offentliges opgaver
Det mest tankevækkende er dog, hvordan vi som en lille befolkningsgruppe kan sidde i en situation med så mange unge vi ”ikke kan lokalisere”. Find dem dog, nu. Påbegynd det offentliges egentlige opgave det er at give passende muligheder for vores medborgere, så vi alle kan bidrage med de evner vi hver især har, og dermed alle bidrage til samfundet med det vi kan. Så vi kan komme tilbage til et samfund hvor vi løfter i flok og alle tager et medansvar. Så vi kan komme videre som ligestillede og hvor der er brug for os alle sammen.

De Forenede Nationers uddannelsesformål er, at alle på lige fod med hinanden har ret til en god inkluderende uddannelse – det er i hvert fald ellers meningen. Sådan er det også, hvad angår handicappede og folk med usynlige handicap. Der skal være sikret det rette hjælpeforanstaltninger og støtte for personer med handicap og usynligt handicap med henblik på en uddannelse efter folkeskolen. Netop for at sikre, at alle får en god mulighed for at bidrage til samfundet.

Sådan er det også med, at alle som kan bidrager med deres arbejdsindsats, for vi har alle et ansvar for at give til fællesskabet.