– og vi ønsker, at der øjeblikkeligt holdes inde med at gå udenom Inatsisartut
Landstyrekoalitionen er allerede i færd med at skabe barrierer for vores erhvervsmuligheder, men hvis vort land tiltræder Parisaftalen, vil det blot forværre situationen yderligere
Af Vivian Motzfeldt og Jess Svane, medlemmer af Inatsisartut
(Oversat) Her inden få dage før Klimatopmødet i Glasgow, COP26, har formanden for Naalakkersuisut umiddelbart før sin afrejse allerede udtalt, at vort land er klar til at tiltræde Parisaftalen. Og det skete så også.
Vi vil på det kraftigste protestere imod, at Naalakkersuisut uden at tage Inatsisartut med på råd fortsætter sin enegang, idet der nu er al mulig grund til at råbe vagt i gevær, når så vigtige afgørelser, der kan få så stor betydning for landet, bliver kørt uden om borgerne og deres folkevalgte repræsentanter, der nu reelt synes at stå helt uden indflydelse.
Vi vil derfor spørge formanden for Naalakkersuisut med hvilken bemyndigelse man vil foretage en så enevældig beslutning af så stor betydning og hvad årsagen er hertil?
I 2016 foretog man en udmelding om, at vort land ikke kunne tiltræde Parisaftalen, da man havde en gyldig grund hertil. Dengang var begrundelsen, at man i denne del af verden levede under helt andre livsbetingelser, der rummer helt anderledes udviklingsbetingelser, og den aftale man indgik i Paris i 2015 gav ikke rigtig plads hertil. Det var ikke mindst med tanke på udvikling af råstofudvindingsområdet, at aftalen ville lægge store forhindringer i vejen.
Der er ikke sket nogen form for ændringer i disse begrundelser i dag. Vi har stadig brug for at have en særlig stilling omkring, at fremme vore muligheder for at få skabt et økonomisk velfunderet udviklingsgrundlag, et grundlag der ikke kan sammenlignes med de lande der allerede har været igennem en sådan udvikling, hvorfor vort behov er helt anderledes.
Vi vil derfor på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til ikke at tiltræde Parisaftalen, førend man har hørt samfundet i denne sag.
Her i den sidste tid har vi med stor overraskelse kunnet overvære, hvordan Naalakkersuisut helt bevidst spænder ben for vort lands nye muligheder for indtjening, hvor det sidste vi har set er, at man i forbindelse med råstofudvinding, er aldeles uinteresserede i den nugældende lov om radioaktive mineraler og dens grænseværdier, og at man endda vil have nultolerance indført.
Hvis man fortsætter denne linje og hvis man melder vort land ind i Parisaftalen, så frygter vi med god grund fra Siumut, at de få indtjeningsmuligheder vi i forvejen har, blot vil indskrænkes endnu mere i det videre perspektiv.