Målsætninger

Det sociale omrĂĄde

Velfærd er nøglen til en samfundsudvikling og fremskridt. Velfærdssamfundet har sit solide fundament i familien, ligesom de der har behov herfor, skal kunne hente den nødvendige hjælp. Velfærdssamfundet har sit udspring i gode sundhedsforhold, gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, uanset stand.

Siumut har den grundlæggende opfattelse, at enhver sund borger ikke skal forhindres i at klare sig selv. I Vort Land har enhver medansvar for til stadighed at skulle forbedre sine egne forhold. Offentlig hjælp skal fastsættes, således at arbejde altid skal kunne svare sig.

Siumut mener, at enhver borger har pligt til at tage et medansvar for at vi har det fysisk og psykisk godt i familien, iblandt vore nærmeste og sammen med vore medborgere.

Siumut mener, at alt socialt arbejde og hjælpeprogrammer hertil, skal tage udgangspunkt i værdiregnskaber som værktøj, i en stadig fremadrettet proces hvor stadig tilpasning er nøgleordet. På denne måde vil arbejdet med alle klienter nå sit bedste og mest normale stadie og metoden skal forbedres ved Selvstyrets og kommunernes samarbejde. Den sociale indsats skal tage udgangspunkt i hjælp til selvhjælp.

Siumut mener, at alle der arbejder inden for det sociale omrĂĄde skal have kontinuerlige tilbud om kurser og opkvalificering.

Siumuts politik om at sociale klienter skal hjælpes til at kunne klare dem selv, skal også være et mål for storkommunerne.

I dag er det et problem, at de uddannede inden for socialsektoren, foretrækker at bo og arbejde i de større byer. Dette skal løses gennem mere fleksible ansættelsesvilkår.

Vort politiske arbejde tager udgangspunkt i en god forsorg for børn og familier:

  • FormĂĄlet skal være bedre brug af socialarbejdernes viden.
  • FormĂĄlet er at yde tidlig indsats.
  • PlejefamilieomrĂĄdet skal styrkes, sĂĄledes at anbringelser pĂĄ døgninstitutioner mindskes. Man skal foretage en koordineret indsats for at kunne sikre at nære familiemedlemmer kan blive plejeforældre.
  • Man skal arbejde for at tillæggene til plejeforældre er fastsat pĂĄ et passende niveau.
  • Kommunernes sociale arbejde sker ud fra den eksisterende lovgivning og skal derfor være ensartet, hvilket kræver koordination ved eventuelt at ansætte en koordinator.
  • De psykisk syges bør have understøttende henvendelsesmuligheder.
  • De psykisk handikappede skal kunne hjælpes med alternative løsningsmuligheder.
  • Der arbejdes for at samtlige kommuner kan ansætte socialrĂĄdgivere ved skolerne.
  • Den sociale sektor mangler personale; der vil i fremtiden være forholdsmæssigt mange ældre og derfor skal man sikre det fremtidige personale.
  • Rettigheder inden for sociallovgivningen, f.eks. for forældre med handicappede børn, skal synliggøres især de steder hvor disse jævnligt møder op, samt ved henvendelsesskrankerne i det offentliges rum.