De menneskelige værdier danner grundlaget for vor ældrepolitik – formålet hermed, er til dels, at skabe tryghed og kvalitet.

De ældre skal have et godt seniorliv her i vores land. De ældre skal have et godt socialt liv og have gode økonomiske kår ligesom de skal have en vilje til aktivt at deltage i arbejdslivet. Derfor vil Siumut arbejde for, at de ældre skal have gode levevilkår og muligheder.

Virksomhederne skal have en forpligtelse til at beholde de ældre, der ønsker at fortsætte på deres arbejdsplads.

De ældre skal sikres gode overgangsordninger fra aktivt arbejdsliv til et pensionistliv, og der er det naturligt, at arbejdspladserne tager medansvar.

Gennem hjemmehjælperordningen skal ældre der ikke kan sørge for sig selv, sikres at de kan bo på deres eget hjem i så lang tid som muligt. De ældre der har brug for hjælp i hjemmet, alderdoms- og plejehjem, samt beskyttede boliger, skal have den nødvendige plads omkring sig i en rimelig standard.

Der er i vores land et stigende antal ældre der lider af demens, og derfor skal kvaliteten af den service der tilbydes denne gruppe øges løbende.

Gennem pensionsopsparingsordninger skal de ældre sikres gode levevilkår under deres pensionisttilværelse. Det skal altid være muligt at gå på pension som 66 årig. De ældre som ønsker at have en indkomst du over deres pensioner, skal have mulighed herfor, uden at dette medfører en nedskæring af deres alderspension. Pensionen skal være ens for alle, uanset man er gift, samlevende eller samboende.

For Siumut er det vigtigt med et synligt og godt samarbejde med de ældres organisation, Utoqqaat Nipaata Kattuffiat. I takt med de kommunale omstruktureringer, skal der stilles rådgivning af ældre til rådighed.

Siumut arbejder for at forbedre de ældres muligheder for socialt samvær og sportslige arrangementer.

Der skal arbejdes for at fastsætte et minimumsbeløb for pensionen. Dermed skal de ældres økonomi sikre, når faste udgifter er betalt. Byggeri af alderdomshjem skal undersøges.