Den 1. juli træder en ny samtykkelov i kraft, og vi må begynde samtalen med vores børn og unge om rammerne for lovens intentioner. I den opgave har vi alle brug for hinanden.
Af Paarnannguaq Mathiassen, Siumut Ilulissat
Oversat – Grænser, overskridelse af grænser og samtykke ved seksuelt samvær er alle forskellige emner, som vi må snakke mere sammen om og gøre tydeligere. Jeg mener, at ved at gøre det, kan tage et aktivt skridt og styrke samtalen. Vi er alle bevidste om, at overskridelser af grænser og seksuelt misbrug er et af vort samfunds udfordringer.
Vi voksne har ansvar for at sikre, at børn og unge har ordentlige livsvilkår, og det står der jo også i FN’s Børnekonvention.
Vi har som samfundet en meget vigtig opgave, og i den opgave har vi alle brug for hinanden. Jeg mener, at tiden er inde til, at vi som samfund påtager os opgaven med at drøfte grænserne. At dine grænser skal respekteres, at mine egne grænser skal respekteres og andres grænser også skal respekteres.
Vi voksne må alle og sammen med børn og unge tage en samtale om grænser, overskridelse af grænser og samtykke ved seksuelt samvær, da vi derved kan forebygge og tage et proaktivt skridt til alles bedste.