Fiskeriet er landets indt√¶gtskilde, hvorfor det er n√łdvendigt med en l√łbende udvikling og tilpasning af fiskeriet. Vi skal bane vej for at vores lands √łkonomi bliver mere selvb√¶rende gennem l√łbende v√¶kst i fiskerierhvervet og gennem reform af kvotetildeling samt eksport.

Under den justerende arbejde af Fiskeriloven blev de anbefalinger fra Fiskerikommisionen gennemarbejdet og argumenteret af Siumut og disse er nu som helhed og i særudgave udkommet som tillæg til Siumuts politiske målsætninger. For at realisere målsætningerne, skal disse gennemgås, vurderes og planlægges i forening med borgerne ved samtlige beboede bosteder.

For at sikre b√¶redygtighed i fiskeriet, skal fiskeriet foreg√• ved hj√¶lp af nyeste tilg√¶ngelige og godkendte teknologier. Det er Siumuts sikre og klare m√•ls√¶tning, at disse skal kontrolleres l√łbende.

Fiskeriet i Vores Land skal drives på en veltilrettelagt måde og gennem licenser.

B√•de de kystn√¶re og havg√•ende kvoter skal tilrettel√¶gges med st√łrst mulig genvist for samfundet for √łje, ligesom det l√łbende skal v√¶re et m√•l, at fiskeriet skal kunne v√¶re et erhverv for flest mulige borgere. 

I forbindelse med det kystn√¶re fiskeri, skal der arbejdes for at personnumre skal benyttes i forbindelse med nyanskaffelse af fart√łjer.

Man skal altid sikre, at flest mulige kvoter i √ėstgr√łnland skal fiskes af hjemmeh√łrende fiskere, ligesom det skal sikres, at Vores Land fremadrettet f√•r st√łrst mulig antal kvoter. Der skal g√łres en s√¶rlig indsats for at styrke og sikre fiskeriet samt landanl√¶ggene i √ėstgr√łnland.

Alle kvotetildelinger i fiskeriet skal have som form√•l at styrke borgernes √łkonomi samt at sikre at alle bosteder i Vores Land bliver √łkonomisk selvb√¶rende. 

Der skal foretages grundige fiskeriunders√łgelser og fors√łgsfiskeri af vores enorme havomr√•der, dette skal forest√•es i samarbejde med Naturinstituttet. Ligeledes skal der i havomr√•der hvor der aldrig har v√¶ret fiskeri, oprettes nye kvoter for at sikre ny fiskeri i disse omr√•der.

Fiskeriet skal drives således, at de lokale erhversfiskere har fortrinsret. Fritidsfiskere skal have mulighed for at indhandle deres fangster når der er fri indhandlingskapacitet.

Forinden Naalakkersuisut fasts√¶tter kvoter, skal der tages h√łjde for fiskebestandsanalyser samt de foreslag der m√•tte have v√¶ret fra fiskeriorganisationerne. Der skal ved bekendtg√łrelser dannes nye rammer for denne nye kvotetildelingsform.

Fiskeriselskabers samt andres √łgede kvoteandele igennem opk√łb kvoteandele fra andre skal revurderes, og der skal s√¶ttes et loft over fiskeriselskabers totale kvoteandele. Kvoter for selskaber og enkeltpersoner skal ikke v√¶re tidsubegr√¶nsede, der skal s√¶ttes en tidsbegr√¶nsning p√• kvoter efter de principper der benyttes ved afskrivninger hos selskaberne. Brud p√• love og andre regler skal kunne medf√łre inddragelse af kvoter.

Naalakkersuisut skal fremadrettet arbejde for at sikre, at de officerer der har ans√¶ttelse i den hjemmeh√łrende fl√•de er hjemmeh√łrende og er skatteydere i Vores Land.

Der skal indf√łres, at hele bes√¶tningen i form af skibsofficerer skal v√¶re bosiddende i Gr√łnland. Der skal oprettes en ny skipperskole i Gr√łnland, dette med det form√•l, at der bliver flere hjemmeh√łrende skibsofficerer.

Skibsf√łrer og skibsofficer uddannelserne skal l√łbende tilpasses for at sikre, flest mulige hjemmeh√łrende officerer i den gr√łnlandske fl√•de.

Der skal oprettes en fiskeriudviklingspulje der kan finansiere fiskeriet. Ordningen skal v√¶re tilsvarende til  ESU-ordningen.

Med b√¶redygtighed for √łje, skal der kun anvendes lovm√¶ssigt godkendte fiskeredskaber og der skal her fremadrettet foretages l√łbende kontrol.

Erhversfiskeri skal drives igennem en erhvervsmæssig licens.

Ved tildeling af kvoter til fiskere med eksporttilladelse, skal der betales skat for udstedelse af tilladelsen. Dette gælder ikke for de fiskere, der kun har indhandlingstilladelse i Kalaallit Nunaat (som ikke har eksporttilladelse).

Det er Siumuts m√•l at basislinjen for fiskeriet ved vor kyst, i henhold til at muligheden for at bestemte fiskefart√łjer ud fra deres st√łrrelser kan vurderes n√¶rmere med henblik p√• en fornyet stillingtagen, hvilket for eksempel kunne ske ved at man vedtog at basislinjen kommer til at g√• 12 s√łmil ud fra kysten hvorefter de kystn√¶re fiskere vil kunne godkendes til at fiske inden for basislinjen, samt at de st√łrre fiskefart√łjer der er havg√•ende, kun f√•r lov til at fiske udensk√¶rs.  

Siumut vil neds√¶tte et uafh√¶ngigt ekspertteam, der kan unders√łge alle forhold omkring fiskepriserne i eksport√łjemed, for derigennem at kunne n√• m√•let om, at samfundet skal have det st√łrst mulige udbytte af sine egne ressourcer. 

Der skal lovm√¶ssigt banes vej for, at mistet fiskegrej skal fiskes op og sikres p√• land af fiskeren selv. 

Der banes vej for bedre rammer for de unge og som er fiskere. Krav ifm. generationsskifte skal tilpasses l√łbende.

Derfor vil Siumut sikre arbejdet med reform inden for fiskeriet og Siumut vil f√łre an p√• grundlag af klare, √•bne og utvetydige meninger, – og bane vejen for, at der bliver flere kvoter ved vores store havomr√•der med henblik p√• optimal udnyttelse og derudover skal der arbejdes henimod, at der laves kvoter for flere √•r ad gangen ‚Äď endvidere skal der √•bnes for flere nye finansieringsmuligheder og dette skal der √•bnes for i forening med organisationerne og bankerne.

Det er Simuts synspunkt, at omkring kystn√¶r fiskeri efter hellefisk, kan kvoter for fart√łjer der er l√¶ngere end 6 meter tilrettel√¶gges efter IOK reglerne, og kvoteejerne skal kunne ligeledes handle med deres kvoter og denne handelsform skal ske imellem de hjemmeh√łrende.

Ved det kystnære fiskeri skal der kun kunne ejes maksimalt 5 % af kvoteandelene og der skal hertil dannes rammer, således at denne begrænsning ikke kan overskrides.

Ved kystnær fiskeri med jolle, skal den enkelte fiskers meningstilkendegivelser respekteres; den enkelte fisker skal kunne vælge imellem benyttelsen af IOK eller IK.

Der skal til den kystn√¶re fiskeri oprettes en form for kvotebank, derved vil det kunne fremadrettet sikres, at den unge generation som √łnsker at fiske, hele tiden har en kvoteandel.

Der skal ved reformen af fiskeriet være en overgangsfase og ved denne reform skal det iagttages, at kvotefordelingen skal svare til de tre fiskeri år hvor der er blevet fanget flest af de tildelte kvoter.

Der skal foretages registrering af de steder, hvor fiskeindhandlingen sakker bagud ved fiskeri h√łjs√¶sonen og derfor resulterer i gentagne indhandlingsstop, derved vil man have en overblik over, hvor indhandlingen halter og derfor vil der kunne dannes overblik over, hvor udvidelse snarest skal finde sted. Det skal ved de forskellige bosteder opn√•s, at nutidens indhandlingsteder bliver tidstilsvarende og der skal arbejdes for, at indhandlingen er √•ben hele d√łgnet.

F√łlgende kriterier skal tilf√łjes ud over de almene krav om fiskeri:

  • Alle fiskearter som er grundlag for √łkonomien tilh√łrer befolkningen i Gr√łnland.
  • Hvis fremmed nationer overtr√¶der de forskellige krav indenfor fiskeriet ‚Äď skal de tildelte kvoter konfiskeres.
  • For de havg√•ende fiskerier og som har f√•et tildelt kvoter, skal det v√¶re et krav om at bidrage til landets udvikling.
  • Direkte og indirekte ejerskab skal indf√łres for kvoteringen af alle skalddyr.
  • Der skal v√¶re kvote-andele i samtlige kvoter.
  • Ved kystn√¶r fiskeri efter rejer, skal fiskerne selv kunne v√¶lge hvilken indhandlingssted de vil afs√¶tte fangsten.
  • Indhandlingspligten skal √¶ndres ‚Äď s√•ledes, at man kan √¶ndre procentdelen, s√• pligtdelen kan tilpasses de enkelte indhandlingssteder.
  • Siumut mener, at aldersgr√¶nsen p√• 29 √•r i forbindelse med nye der √łnsker, at fiske burde √¶ndres, s√•ledes aldersgr√¶nsen s√¶ttes h√łjere op.