Fiskeriet er landets indtægtskilde, hvorfor det er nødvendigt med en løbende udvikling og tilpasning af fiskeriet. Vi skal bane vej for at vores lands økonomi bliver mere selvbærende gennem løbende vækst i fiskerierhvervet og gennem reform af kvotetildeling samt eksport.
Under den justerende arbejde af Fiskeriloven blev de anbefalinger fra Fiskerikommisionen gennemarbejdet og argumenteret af Siumut og disse er nu som helhed og i særudgave udkommet som tillæg til Siumuts politiske målsætninger. For at realisere målsætningerne, skal disse gennemgås, vurderes og planlægges i forening med borgerne ved samtlige beboede bosteder.
For at sikre bæredygtighed i fiskeriet, skal fiskeriet foregå ved hjælp af nyeste tilgængelige og godkendte teknologier. Det er Siumuts sikre og klare målsætning, at disse skal kontrolleres løbende.
Fiskeriet i Vores Land skal drives på en veltilrettelagt måde og gennem licenser.
Både de kystnære og havgående kvoter skal tilrettelægges med størst mulig genvist for samfundet for øje, ligesom det løbende skal være et mål, at fiskeriet skal kunne være et erhverv for flest mulige borgere.
I forbindelse med det kystnære fiskeri, skal der arbejdes for at personnumre skal benyttes i forbindelse med nyanskaffelse af fartøjer.
Man skal altid sikre, at flest mulige kvoter i Østgrønland skal fiskes af hjemmehørende fiskere, ligesom det skal sikres, at Vores Land fremadrettet får størst mulig antal kvoter. Der skal gøres en særlig indsats for at styrke og sikre fiskeriet samt landanlæggene i Østgrønland.
Alle kvotetildelinger i fiskeriet skal have som formål at styrke borgernes økonomi samt at sikre at alle bosteder i Vores Land bliver økonomisk selvbærende.
Der skal foretages grundige fiskeriundersøgelser og forsøgsfiskeri af vores enorme havområder, dette skal foreståes i samarbejde med Naturinstituttet. Ligeledes skal der i havområder hvor der aldrig har været fiskeri, oprettes nye kvoter for at sikre ny fiskeri i disse områder.
Fiskeriet skal drives således, at de lokale erhversfiskere har fortrinsret. Fritidsfiskere skal have mulighed for at indhandle deres fangster når der er fri indhandlingskapacitet.
Forinden Naalakkersuisut fastsætter kvoter, skal der tages højde for fiskebestandsanalyser samt de foreslag der måtte have været fra fiskeriorganisationerne. Der skal ved bekendtgørelser dannes nye rammer for denne nye kvotetildelingsform.
Fiskeriselskabers samt andres øgede kvoteandele igennem opkøb kvoteandele fra andre skal revurderes, og der skal sættes et loft over fiskeriselskabers totale kvoteandele. Kvoter for selskaber og enkeltpersoner skal ikke være tidsubegrænsede, der skal sættes en tidsbegrænsning på kvoter efter de principper der benyttes ved afskrivninger hos selskaberne. Brud på love og andre regler skal kunne medføre inddragelse af kvoter.
Naalakkersuisut skal fremadrettet arbejde for at sikre, at de officerer der har ansættelse i den hjemmehørende flåde er hjemmehørende og er skatteydere i Vores Land.
Der skal indføres, at hele besætningen i form af skibsofficerer skal være bosiddende i Grønland. Der skal oprettes en ny skipperskole i Grønland, dette med det formål, at der bliver flere hjemmehørende skibsofficerer.
Skibsfører og skibsofficer uddannelserne skal løbende tilpasses for at sikre, flest mulige hjemmehørende officerer i den grønlandske flåde.
Der skal oprettes en fiskeriudviklingspulje der kan finansiere fiskeriet. Ordningen skal være tilsvarende til ESU-ordningen.
Med bæredygtighed for øje, skal der kun anvendes lovmæssigt godkendte fiskeredskaber og der skal her fremadrettet foretages løbende kontrol.
Erhversfiskeri skal drives igennem en erhvervsmæssig licens.
Ved tildeling af kvoter til fiskere med eksporttilladelse, skal der betales skat for udstedelse af tilladelsen. Dette gælder ikke for de fiskere, der kun har indhandlingstilladelse i Kalaallit Nunaat (som ikke har eksporttilladelse).
Det er Siumuts mål at basislinjen for fiskeriet ved vor kyst, i henhold til at muligheden for at bestemte fiskefartøjer ud fra deres størrelser kan vurderes nærmere med henblik på en fornyet stillingtagen, hvilket for eksempel kunne ske ved at man vedtog at basislinjen kommer til at gå 12 sømil ud fra kysten hvorefter de kystnære fiskere vil kunne godkendes til at fiske inden for basislinjen, samt at de større fiskefartøjer der er havgående, kun får lov til at fiske udenskærs.
Siumut vil nedsætte et uafhængigt ekspertteam, der kan undersøge alle forhold omkring fiskepriserne i eksportøjemed, for derigennem at kunne nå målet om, at samfundet skal have det størst mulige udbytte af sine egne ressourcer.
Der skal lovmæssigt banes vej for, at mistet fiskegrej skal fiskes op og sikres på land af fiskeren selv.
Der banes vej for bedre rammer for de unge og som er fiskere. Krav ifm. generationsskifte skal tilpasses løbende.
Derfor vil Siumut sikre arbejdet med reform inden for fiskeriet og Siumut vil føre an på grundlag af klare, åbne og utvetydige meninger, – og bane vejen for, at der bliver flere kvoter ved vores store havområder med henblik på optimal udnyttelse og derudover skal der arbejdes henimod, at der laves kvoter for flere år ad gangen – endvidere skal der åbnes for flere nye finansieringsmuligheder og dette skal der åbnes for i forening med organisationerne og bankerne.
Det er Simuts synspunkt, at omkring kystnær fiskeri efter hellefisk, kan kvoter for fartøjer der er længere end 6 meter tilrettelægges efter IOK reglerne, og kvoteejerne skal kunne ligeledes handle med deres kvoter og denne handelsform skal ske imellem de hjemmehørende.
Ved det kystnære fiskeri skal der kun kunne ejes maksimalt 5 % af kvoteandelene og der skal hertil dannes rammer, således at denne begrænsning ikke kan overskrides.
Ved kystnær fiskeri med jolle, skal den enkelte fiskers meningstilkendegivelser respekteres; den enkelte fisker skal kunne vælge imellem benyttelsen af IOK eller IK.
Der skal til den kystnære fiskeri oprettes en form for kvotebank, derved vil det kunne fremadrettet sikres, at den unge generation som ønsker at fiske, hele tiden har en kvoteandel.
Der skal ved reformen af fiskeriet være en overgangsfase og ved denne reform skal det iagttages, at kvotefordelingen skal svare til de tre fiskeri år hvor der er blevet fanget flest af de tildelte kvoter.
Der skal foretages registrering af de steder, hvor fiskeindhandlingen sakker bagud ved fiskeri højsæsonen og derfor resulterer i gentagne indhandlingsstop, derved vil man have en overblik over, hvor indhandlingen halter og derfor vil der kunne dannes overblik over, hvor udvidelse snarest skal finde sted. Det skal ved de forskellige bosteder opnås, at nutidens indhandlingsteder bliver tidstilsvarende og der skal arbejdes for, at indhandlingen er åben hele døgnet.
Følgende kriterier skal tilføjes ud over de almene krav om fiskeri:
- Alle fiskearter som er grundlag for økonomien tilhører befolkningen i Grønland.
- Hvis fremmed nationer overtræder de forskellige krav indenfor fiskeriet – skal de tildelte kvoter konfiskeres.
- For de havgående fiskerier og som har fået tildelt kvoter, skal det være et krav om at bidrage til landets udvikling.
- Direkte og indirekte ejerskab skal indføres for kvoteringen af alle skalddyr.
- Der skal være kvote-andele i samtlige kvoter.
- Ved kystnær fiskeri efter rejer, skal fiskerne selv kunne vælge hvilken indhandlingssted de vil afsætte fangsten.
- Indhandlingspligten skal ændres – således, at man kan ændre procentdelen, så pligtdelen kan tilpasses de enkelte indhandlingssteder.
- Siumut mener, at aldersgrænsen på 29 år i forbindelse med nye der ønsker, at fiske burde ændres, således aldersgrænsen sættes højere op.