Brug af fangstbytte skal tage sit udgangspunkt i bæredygtigheds principper, for at sikre kommende generationer, og for at sikre at man fortsat kan have et fangererhverv som man skal kunne leve af. Dette skal ligeledes ske ved at vi sætter mål op om, at de levende ressourcer sikres ved at beskytte fødekæden i havet.
Fangererhvervet og fangst som sådan udføres primært af fangere og folk med fangst som bierhverv, der er hjemmehørende i landet. Med henblik på at øge fangernes indtjeningsmuligheder skal der etableres fond, der finansieres via de turister der betaler for trofæjagt.
Tildeling af kvoter for kvoterede fangstdyr skal tage udgangspunkt i de oprindelige folks rettigheder samt fangstskikke og viden. I bestemte steder skal tildelinger af ekstrakvoter ske på baggrund af økonomien i lokalområdet og for at sikre kødforsyningen.
Klimaforandringerne har medført at perioder der benyttes til fangst er blevet mindre, hvilket har haft negative konsekvenser for fangerhvervet. For at beskytte fangerne, skal erhvervsfangere i bestemte steder have mulighed for at kunne have en lønnet beskæftigelse i bestemte perioder. Her skal det iagttages, at indtjeningen fra bierhvervet på land, ikke må overstige halvdelen af indtjeningen fra fangererhvervet. Fangere der ønsker overgang til fiskerierhvervet skal have den fornødne opbakning og støtte.
Der skal arbejdes for, at lokale fangstkultur/-metoder beskyttes i yderdistrikterne. Jagt er en del af vores kultur og den kultur skal i særdeleshed beskyttes. Derfor skal det sikres, at både erhvervsfangerne og fangerne beskyttes i det omfang det er nødvendigt.
Siumut vil arbejde for, at der skal værnes om fangernes viden om jagtmetoder, så disse kan gå i arv til de kommende generationer, der skal holdes foredrag fra fangerne, ligeledes skal der banes vej for, at der er grupper som vedligeholder den viden omkring proviantering af vinterforråd.
Hval- og sælkød, spæk fra sæl og hval, samt sælskind skal helst udnyttes fuldt ud til færdigvareproduktion, hvorfor fangst- og produktionsmetoder skal fornys hvilket bør ske i samarbejde med de offentlige myndigheder samt de berørte organisationer. Siumut vil arbejde for, at offentlige virksomheder som driftmæssigt får tilskud, skal føre an i denne sag.
Der skal arbejdes for, at produktion af skind, kød og spæk fra sæler skal bedre kunne betale sig samt skal det her vægtes, at kvaliteten af disse produktioner er høj og denne form for drift skal af kunne afspejles i hele landet. Siumut vil ligeledes arbejde for, at de beskæftigede i modtagerstationerne i forbindelse med salg af sælskind får bedre vilkår.
Rensdyr og moskusoksekød skal så vidt muligt udnyttes fuldt ud med henblik på at bane vejen for en rentabel færdigvareproduktion, dette skal foreståes i samarbejde med fangere og erhvervsdrivende.
Siumut vil fortsat støtte udviklingen af produktionen af grønlandske madvarer, og virkeliggøre ønsket og udviklingen af grønlandsk selvforsyning iform af levnedsmidler. Derfor er det én af Siumuts mærkesager at udvikle produktionen af grønlandske fødevarer og udvikle samt forbedre salgsstederne, lige så ikke mindst at sikre økonomisk støtte fra det offentlige.
Med tanken om, at vi skal værne om den grønlandske madkultur, skal transportformen af grønlandske provianter gøres med fleksibel, herunder skal Mamaq fragt kunne anvendes til/-fra samtlige beboede steder.