Vores overordnede politik for de levende ressourcer – skal styres ud fra principperne omkring bæredygtighed.
Naturen samt de levende ressourcer skal beskyttes i en bæredygtig udvikling, på en sådan måde kommende generationer kan få glæde og udbytte af disse, heraf med fokus på, at det ikke skal være ringere end i dag.
Det skal sikres, at forskning og analysearbejder omkring klimaforandringernes indvirkning på vores levende ressourcer fortsætter ude i fremtiden.
Ved tildeling af kvoter skal brugernes/-fangernes viden ligestilles mere med den videnskabelige viden. Der skal udarbejdes en strategi for hvordan brugernes viden skal benyttes.
Fangsten fra de levende ressourcer skal udnyttes fuldt ud og det skal hele tiden være formålet at det skal komme hele landet til nytte. Dette betyder også for de levende ressourcer som vi ikke udnytter fuldt ud i dag, der skal man med henblik på en fuld udnyttelse og til glæde for samfundet, iværksættes et projekt for realisering af dette formål.
Ved beslutninger vedrørende udnyttelse af levende ressourcer skal fiskeres, fangernes og videnskabens viden indsamles til brug for beslutningsgrundlag. Implicerede organisationer skal høres i forbindelse med beslutningerne. Ved beslutning om udnyttelse af de levende ressource, skal den viden der er hos fiskerne og fangerne samt videnskabelig viden samles i et kompedium som skal danne grundlag for eventuelle beslutninger. Ved beslutningerne skal der foretages høringer hos de respektive berørte organisationer.
Borgerne ude i samfundet skal have større viden om brug af naturen og dets ressourcer. Dette skal ske i samarbejde med Naturinstituttet, organisationerne samt de berørte virksomheder.
Det offentlige har forvaltningen over alle levende ressourcer i vores land og har kompetence til at træffe beslutninger om udnyttelsen af disse, ligesom de også skal bane vej for, at borgernes udnyttelse af de levende ressourcer sker på en etisk korrekt måde.
I takt med, at udnyttelsen af de levende ressourcer øges, skal den økonomiske situation hos Naturinstitutet styrkes, med det formål, – at styrke samarbejdet med de andre lande.
Siumut har den opfattelse af, at Naturinstituttet burde have tættere samarbejde med ressourcebrugerne i landet og derfor er det en nødvendighed, at sætte en dialog i gang ad de muligheder der hersker i dag, der skal ligeledes være et tættere samarbejde omkring fanger og fiskererhvervet som har den nødvendige viden omkring den daglig brug af naturen og dets resssourcer.
Det skal fremadrettet sikres, at analyse og forskning i Grønland der er forbundet med klimaændringens indvirkning på de levende ressourcer fortsættes med kontinuitet.
Det skal opnås, at viden hos forbrugerne og den videnskabelig viden skal anvendes afbalanceret i forbindelse med tildeling af kvoter. Der skal laves en strategi omkring bedre udnyttelse af brugernes viden.
Siumut vil deltage i mangfoldiggørelse af fiskernes og fangernes viden rundt omkring i verden. Dette skal opnås ved anvendelse af digitale platforme m.m.
Siumut vil arbejde for at vores levende land/-havressourcers sundhedstilstand undersøges løbende. Vi skal undgå at sygdomme kommer ind i fødekæden. Vi kan som samfund ikke undvære vores levende ressourcer, derfor skal vi nøje undersøge vores dyr for sygdomme.
Samarbejdet og forvaltningen omkring udnyttelse af vores levende havressourcer med vores nabolande, skal styrkes, derved skal det også sikres, således fordeling af kvoterne sker på en forsvarlig og retfærdig måde.
Naturen og dets levende ressourcer skal både beskyttes og være bæredygtigt, så den kommende generation kan have gavngog glæde af disse.