Meninger

Planer om minedrift under havoverfladen kræver forebyggende initiativer

Den 9. januar besluttede det Norske Storting at åbne for muligheden for dybhavsminedrift. Og siden området der er tale om er tæt op af vores grænse i Østgrønland har det affødt et behov for at afklare en række spørgsmål der også vedrører os.

Af Doris J. Jensen, politisk ordfører, Siumut

Oversat – Derfor har jeg som medlem af det Nordiske Råd sendt spørgsmål til den norske regering om, hvordan den norske regering vil sikre, at en eventuel dybhavsminedrift ikke skader fiskeri og fangst i Norden.

Det er også vigtigt at få vished om, hvorvidt den norske regering vil tage initiativer til et samarbejde med de øvrige nordiske regeringer om erfaringsdelinger på baggrund af de norske forsøg.

Vi har en forpligtigelse til at sikre, at dybhavsminedrift påvirker de nordiske landes fiskeri og fangstmuligheder mindst muligt.

Jeg vil samtidig opfordre Naalakkersuisut til at indlede en dialog med den norske regering, og derved starte en struktureret samtale om de planer der grænser lige op til vores land og farvande.