Meninger

Sammen står vi stærkt

Der er plads til alle argumenter og holdninger men i sidste ende er det kompromiset der gør, at vi opnår politiske resultater – vi er intet uden hinanden. Sammen står vi stærkt.

Af Inga Dóra G. Markussen, organisatorisk næstformand, Siumut

I sidste uge kiggede jeg forbi partikontoret efter endt arbejdsdag. Der var ingen mennesker at se og lidt mærkeligt eftersom der er megen aktivitet under Inatsisartuts forårssamling, også på den tid af dagen. Efter at have stået og ventet i et stykke tid, kom en tilfældig person og lukkede mig ind på partigangen. Jeg formodede at der måtte være møde og bankede derfor forsigtig på døren ind til mødelokalet. Der sad de alle sammen, Siumuts Inatsisartutgruppe og Naalakkersuisut medlemmer, omkring det runde bord i en koncentreret samtale. Jeg satte mig stille ned på sofaen og lyttede til drøftelserne. Og det er her tanken slog mig, at vi er nået langt! At vi intet er alene og sammen står stærkt! At vi ved, at ved at dele vores tanker og holdninger når længst med at få ført vores politik ud til handling.

Det er et Siumut parti, jeg har ønsket at være en del af og kæmpet for, hvor der gives plads til alle til at komme til orde for at fremføre sit argument og at der gives feed-back til hinanden. At der må indgås kompromiser, for ikke alle er enige i alt. Og når det sker, er det vores målsætninger, landsmødets intentioner, vi i videst muligt omfang skal have ført ud i livet.

Siumut havde regeringsmagten med skiftende partnere i de første 40 år i hjemmestyrets parlamentariske historie og den blev genvundet fire år efter selvstyrets indførsel. Det varede dog ikke længe før der måtte udskrives valg i utide to gange siden. I 2013 på grund af manglende opbakning til partiformanden fra Inatsisartutgruppen og 2021 på grund af intern uro efter landsmødet i 2020. Jeg mener at det kunne have været undgået, hvis vi havde været bedre til at tale sammen, fremføre vores argumenter, lytte til hinandens holdning og fundet frem til den bedste løsning for partiets skyld.

Uro i partiet skaber nemlig usikkerhed hos vælgerne, og især når uroen handler om enkeltpersoner. For lad mig sige det som der er; valget i 2021 blev udskrevet fordi vi ikke opnåede enighed om at overlade posten som formand for Naalakkersuisut til den nyvalgte formand. Det er ikke uset i andre dele af vestlige verden at overlade regeringsposten til den næste. Det havde været det bedste for vores parti. Men sådan blev det ikke. Den interne uro i partiet fik vores samarbejdspartner i Naalakkersuisut til at trække sig og valg i utide blev slået sammen med et kommunalvalg. Det gjorde vores arbejde sværere end nødvendigt. For ikke nok med at vi mistede regeringsmagten, mistede vi to borgmesterkæder; i Avannaata Kommunea og Kommune Kujalleq. Det var en kæmpe fejl at Inatsisartutvalget blev udskrevet sammen med et kommunalvalg, da der er ingen tvivl om at mineprojektet, Kuannersuit i Narsaq, var det altoverskyggende tema. Kommunalpolitikerne der ville tale om de nære emner fik mindre taletid til at fremsætte deres valgoplæg. En kæmpe fejl som vi må lære af og nu tilhører fortiden. 

For at vende tilbage til mødet i partiets mødelokale i sidste uge, kan jeg fortælle at jeg blev glad, fordi jeg kunne fornemme at vi er nået videre. At den interne kamp hører fortiden til, i alt fald for nu, fordi vi har en vigtigere opgave at løse for at opnå bedre politiske resultater. Det kræver en god leder der kan mestre at få skabt arbejdsro og resultater. For når man ikke er et regeringsbærende parti, kræves der at kunne få mest muligt af ens politik igennem. Desværre glemmes det faktum, at Siumut trådte ind på Naalakkersuisut scenen for 14 måneder siden. Og mange glemmer også det faktum at lovgivningsarbejdet er parlamentets vigtigste opgave, som kræver forberedelse, dialog med fremsættelse af argumentationer, at lytte til de andre og indgå kompromis ind imellem for at få det bedste ud af det. Det er ikke kun en Naalakkersuisoq eller et helt Naalakkersuisut, men et parlament, Inatsisartut, der med fælles forståelse blandt dem skal videreføres ud i det politiske udvalg. Det er ikke kun Naalakkersuisut der fører den politiske linje, vores Inatsisartutmedlemmer skal føre dette ud i livet ved at være årvågne og aktive. Det er parlamentarismen vilkår.

Derfor er jeg glad for at have været vidne til den dialog i Siumuts Inatsisartutgruppe den eftermiddag i sidste uge. Der er en konsensus om at opnå enighed. Det er også formandens fokus. Det er tegn på, at de arbejder på at leve op til landsmødets målsætninger, partiprogrammet og samtidig arbejder på at samarbejdspartneren i Naalakkersuisut er med på ideen. For der er meget der skal arbejdes på i øjeblikket som vi ønsker at få forbedret.

De folkevalgte politikere har en svær opgave at løfte; at få de begrænsede økonomiske midler og ressourcer til at arbejde i landet og gøre vores land selvstændigt.

For at gøre dette er der vigtigt at få gennemført fiskeriloven, skattereformen, boligreformen, turismeloven, udenrigspolitikken og handlen med andre lande, forbedre ældre- og førtidspensionen, forbedre sundhedsvæsenet efter anbefalingerne fra sundhedskommissionen, forbedre det sociale sikkerhedsnet, forebygge mobningen og volden i samfundet, få bearbejdet traumet fra kolonitidens påvirkning på samfundet, styrket demokratiet gennem en uvildig og stærk public service station og ikke mindst arbejde på at gøre vores land selvstændigt.

For det er med selvstændige mennesker selvstændighed opnås og derfor skal vi gøre os økonomisk bæredygtige med vores erhvervstiltag og skabe arbejdspladser, der tilfører os indtægter fra eksporten udover fiskeriet som er vores vigtigste erhverv.

Det opnås desværre ikke hvis der er uro i partiet og al erfaring viser at vi har det med at udskrive valg i utide, når uroen breder sig. Det fortjener samfundet ikke – hele tiden. Lad os skabe arbejdsro og give de som har indflydelsen til at gøre sit, så må de fremlægge de politiske resultater for Siumuts bagland på landsmødet.

Samtidig husker vi, at der er gået 14 måneder siden vi fik muligheden for at tage et medansvar for samfundsudviklingen. Og husker også, at Siumut i størstedelen af landets parlamentariske historie selv har været ved magten, og det tilsiger, at vi kan og skal gøre det bedre endnu. Det forventer vores bagland og vælgere. Alene er vi intet – sammen står vi stærkere.

Fakta

Siumut har været det regeringsbærende parti i de første 40 år fra hjemmestyrets indførelse i 1979 til Selvstyrets indførelse i 2009. Efter knap fire år i opposition, fik vi regeringsmagten igen fra årene 2013 – 2021 med skiftende partnere. Vælgernes tilslutning til Inatsisartutvalgene har været dalende; 42,8 % i 2013, i 2014 blev det til 34,3, i 2018 var den på 27,2 % og i ved sidste valg i 2021 kom den op på 30,1 %. Næste ordinære valg til Inatsisartut er i 2025.

Hvad drøftede Inatsisartutgruppen denne eftermiddag?

Emnet som de drøftede var forhandlingerne om skattereformen. Om hvordan vi gør levevilkårene bedre for vores medborgere, de hårdtarbejdende mennesker som løfter en stor og vigtig opgave med at holde samfundshjulene i gang, især de med lavindkomst. Denne gruppe har sværest ved at få økonomien til hænge sammen, hvilket vi mærker i endnu højere grad efter at priserne på madvarer er steget i takt med verdensudviklingen, krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covd-19 sætter sine spor – også hos os.

Hvem skal have gavn af en skattereform: Det er den ufaglærte, sundhedsassistenten, ernæringsassistenten, fiskeriarbejderen, socialpædagogen i børnehaven og i ældreplejen, sygeplejersken og mange flere på arbejdsmarkedet.