Vort Land er vidtstrakt – og forholdene er forskellige fra det ene sted til det andet. Siumut mener derfor, at turismen skal tage udgangspunkt i de enkelte egne og deres særpræg samt organiseres derefter.
Siumut mener, at udover vort lands unikke storslåede skønhed, skal vor kultur også været grundlaget for turismen i Vort Land, ligesom det ligeledes er kulturen, der er bestemmende for vort ønske om, at blive en selvstændig stat. Lov om turismevirksomhed skal udarbejdes efter disse forhold. Med disse som grundlag og udgangspunkt skal loven om turisme udarbejdes. Udarbejdelsen af en turismelov skal fuldendes, en lov der beskytter både de hjemmehørende og deres levevis.
Vi skal udvikle og skabe flere trådede erhvervsmuligheder og rammernes indhold som skal være fundamentet i dette, skal være nemt omgængelige, men også beskyttende overfor de hjemmehørende. Investorerne for erhvervsfremmende tiltag og turisme aktørerne skal være dem vi primært skal have fokus på her i landet, dette er nødvendigt for, at sikre og skabe robuste rammer i udviklingen som et af de søjler der skal være med som et af de bærende faktorer inden for regeringens fire søjler.
Turismen skal set i et erhvervsmæssigt perspektiv være en af de økonomisk selvbåren søjler i fundamentet i samfundsøkonomi strukturen. De forskellige investeringer og skabelsen af nye arbejdspladser, tilrettelægges fortsat ud fra et decentralt perspektiv, ligesom man skal være påpasselige og have respekt i forholdet til miljøet og naturen, som vi stadig lever af. Vi skal huske, at respekten og dermed bevarelsesgenet af naturen er en del af vores kultur og dermed en del af vores kulturelle DNA – vi skal herfor også i samme åndedrag drage til fordel af den globale voksende opfattelse og ønske omkring bæredygtighed som vi allerede har i os.
Turismeerhvervet i bygderne skal udvides og styrkes. Strategien for turismebranchen skal i samarbejde med landets regioner og alle interessenter udfærdiges, på den måde vil man sikre, at alle aktørerne og interessenterne har del i ejerskabet af strategien i deres erhverv. Overnatningsfaciliteter i bygder skal øges, ligesom der skal tages nødvendige kursusinitiativer for at sikre at flere bygdeborgere deltager i turismeerhvervet. Antallet af turister øges, det er derfor meget vigtigt, at vi arbejder videre og sætter fokus på vel tilrettelagt videreudvikling ved de mindre steder.
Ansatte inden for turismeerhvervet skal have mulighed for videreuddannelse som giver dem yderligere kompetencer og udvikling samt på baggrund af dette skal der arbejdes for spektret rådgivning samt bedre økonomisk støtte ude på kysten.
Vi skal arbejde for, at sikre – turist aktørerne, aktører som driver turistselskaber og enhver som har turisme som indtjening, skal være hjemmehørende i Grønland, og for at føre dette til livs skal der udarbejdes en turisme lov som understreger, at ejerskabet af et selskab skal være delt op således, at den hjemmehørende ejer har aktiemajoritetet i de respektive selskab. Dette skal ikke fortolkes således, at man udelukker investorer som kommer udefra, enhverv som ønsker at bidrage til turisme udvikling er velkommen her i landet, dette kan dog komme først på tale når et selskab har sikret, at aktie majoriteten tilhører den hjemmehørende medejer.
For at sikre, at vi ikke gentager nabolandenes fejl og for at sikre, at vi alle kan gøre brug af de positive erfaringer skal der deles erfaringer med disse nabolande.
Turisme skal planlægges ud fra forholdene her i vores land og der skal arbejdes for, at turister i større grad oplever stedlige arrangementer. Dermed lægges der op til, at flest mulige lokale får beskæftigelse i turismeerhvervet. Offentlige ejede turisme selskaber skal overfor de privatejede turismeselskaber være støttende ved deres drift og udvikling, dette skal om muligt aftales for en flere årig periode. Der skal være begrænsning på, at de offentlig ejede selskabers indblanden hos de regioner som kan og stå på egen ben og ligeledes skal der udvikles hos de andre regioner i landet.