Meninger

Vores tvivl om os selv mĂĄ ende her

I den kommende tid skal to offentligt ejede selskaber, Royal Arctic Line og Tusass, ud og lede efter nye direktører. Siumut har et naturligt krav om, at de nye direktører skal være grønlændere.

Af Najaaraq Møller, medlem af Inatsisartut, Siumut

Oversat – I disse ĂĄr er Siumut i gang med initiativer der skal understøtte og realisere vort folks berettigede krav om frihed og selvstændighed. Det betyder ogsĂĄ, at der for selskaber og administration skal styres med os selv i forsædet.

Siumut mener, at såfremt et bæredygtigt samfund skal oppebæres og udvikles, kan dette ikke ske med ikke-herboende i førersædet. Vi er klar over, at vi ikke kan undvære udefrakommende arbejdskraft, men det betyder samtidigt ikke, at vi skal besætte lederstillinger med udefrakommende arbejdskraft og på bekostning af herboende.

Hvis vi vitterligt mener det seriøst med selvstændighed, må vi i alle arbejdspladser, og i de offentligt ejede i særdeleshed, holde helt og aldeles inde med at betvivle vores egne evner.

Siumut følger godt med i udviklingen af det højere uddannelsesniveau i samfundet. Vi har heller ikke overset de akkumulerede og omfangsrige erfaringer der er indhøstet. Vi er derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at der i RAL, Tusass og andre arbejdspladser ikke er mangel på egnede kandidater til lederstillingerne. Mennesker der ved noget om og kan forstå den grønlandsk kontekst, kultur og samfundsforhold og som kan inddrage deres omgivelser. Det har vi alle et medansvar for at højne.

Derfor har vi et krav til Naalakkersuisut om, at de tager opgaven seriøst og arbejder med vores egenart i centrum. Vi er for længst løbet tør for undskyldninger for ikke at bruge vores landsfæller.