I dag kunne vi have været langt flere grønlændere, og udviklingen i generationernes størrelse kunne have været en anden. Som det også fremgår af rapporten, var vi blandt de 82 lande, der i 1960’erne og 1970’erne oplevede det største fald i fertiliteten. I gennemsnit faldt antallet af børn, som en kvinde kunne forventes at få, […]

Efter mit besøg i Tasiilaq og bygderne står ét budskab klart: Hvis vi ikke løser de grundlæggende problemer, skaber vi heller ingen reel udvikling. Østgrønland har et stort potentiale, men udviklingen bremses af utilstrækkelig infrastruktur. Begrænset energikapacitet spænder ben for større byggerier. Ustabile fly- og skibsforbindelser hæmmer både borgere og erhvervsliv, og langsomme teleforbindelser forstærker

De langvarige problemer med flytrafikken i Upernavik-området, herunder Kullorsuaq, viser endnu en gang, hvor sårbar luftbetjeningen er i den nordligste del af Grønland. I løbet af juli måned har mange borgere oplevet omfattende forsinkelser og aflysninger. Først som følge af vejret og siden på grund af tekniske problemer med flyet. Det har haft alvorlige konsekvenser

I 2008 var jeg studerende og i gang med mit sidste studieår. Min bacheloropgave i samfundsfag handlede om kommunalreformen – sammenlægningen af Grønlands kommuner til større enheder. Dengang var reformen et af de mest markante politiske projekter i nyere tid, og ambitionerne var store. Jeg kastede mig derfor over emnet med stor interesse. Jo mere

På Inatsisartut hjemmesiden kan man nu læse en pressemeddelelse af 30. juni 2026, en udtalelse fra formanden for Inatsisartut, hvori han retter en skarp irettesættelse mod oppositionen. Det tager vi i Siumut stærkt afstand fra, og vurderer, at denne handling kan opfattes som et udtryk for, at formanden ikke er i stand til at adskille

Grønland står over for store muligheder. Vi råder over betydelige naturressourcer, et stærktfiskerierhverv og et voksende potentiale inden for turisme, energi, vandressourcer og nye erhverv.Men hvis vi ønsker at styrke vores økonomi og skabe grundlaget for større selvbårenhed, må vifokusere på det, der i sidste ende skaber velstand i ethvert samfund: mennesker og værdiskabelse. Alt

Siumut har bemærket Naalakkersuisuts budskaber om behovet for flere indtægter, men samtidig bliver kvoterne stadig ikke fuldt udnyttet, og tildelingen af dem er forsinket. Det hænger ikke sammen. De nye kvoter, som allerede sidste år blev sendt i udbud til fiskeriaktører, er endnu ikke taget i brug, selvom beslutningerne blev truffet sidste år. Det betyder

Allerede siden 2024 har vi fra Siumut fremsat lovforslag i Inatsisartut om at tilbageføre tidszonen til UTC -3. Netop som vi dette forår endelig nærmede os en endelig stillingtagen, blev sagen igen udsat – nu til efteråret 2026 – fordi Naalakkersuisut-koalitionen ikke kunne træffe en beslutning og angiveligt havde behov for flere oplysninger. Fra Siumuts